Connery

Red Dead Redemption: Undead Nightmare

Det er blevet tid til at hoppe i sadlen og ride mod solnedgangen.

5 ud af 6 stjerner
Red Dead Redemption: Undead Nightmare
Endnu en gang indtager man rollen som John Marston. Denne gang for at redde hans familie, der er blevet inficeret af en af de utallige zombier, der tilsyneladende hærger det amerikanske land.
Personligt har jeg det lidt svært med udvidelser til spil. Typisk er de korte, halvdårlige pengemaskiner, man egentlig godt kunne være foruden. Sådan er Undead Nightmare (UN) ikke. Spillet er efterhånden et års tid gammel, men det er stadig værd at omtale.
ANNONCE
ign.com - Red Dead Redemption: Undead Nightmare ign.com
Spillet er længere end nogle af udvidelserne til GTA:IV, der er nye våben, en ny multiplayermode og generelt bare tilføjet alt muligt lækkert til et af sidste års absolut bedste spil.
Som i det originale Red Dead Redemption (RDD) er der masser at tage sig til. Ud over hovedhistorien er der masser af sidemissioner, strandede folk, der skal hjælpes og zombie-dyr, som skal nedlægges – og stemningen er uhyggelig, trykkende og tommetyk.
Hvis zombierne først får fat i dig, skal der tænkes hurtigt, hvis du ikke vil ende som en af dem. Til at nedlægge disse vanskabninger har du dog både vievand, fakler og det gamle arsenal til rådighed, så der er nok at henrette zombierne med.
ANNONCE
ign.com - Red Dead Redemption: Undead Nightmare ign.com
Zombierne har sjæl og jeg må indrømme, at jeg har været betydeligt mere skræmt i UN end i mange andre zombie-spil. Man bruger længere tid på transport i spillet, da man ikke kan slå lejr i det fri. Heldigvis er det væsentligt sjovere at ride rundt i UN end i RDD. Blandt andet kan man støde på apokalypsens fire rytteres heste. Disse mytologiske skabninger er intet mindre end imponerende, og får man tøjlet en af dem, venter der zombierne nogle grimme overraskelser, når de kommer tæt på.
ANNONCE
ign.com - Red Dead Redemption: Undead Nightmare ign.com
Til den latterligt lave pris (omkring 70 kroner som download, et par hundrede i butikkerne), som UN koster, ville det være dumt at lade være med at købe det, hvis man i forvejen er fan af RDD.
Det er klart en af de bedste og mest omfattende udvidelser til et spil i nyere tid. Hatten af for det.
ANNONCE
Karakter
Der gives karakter for henholdsvis gameplay, grafik, lyd og holdbarhed. Den samlede score er ikke en total af disse, men er anmelderens overordnede vurdering af spillet.
Gameplay: 5/6
Grafik: 5/6
Lyd: 5/6
Holdbarhed: 5/6
Samlet score: 5/6
Drengerøvsfaktor: 95%
Information
Titel: Red Dead Redemption: Undead Nightmare
Platform: PS3/Xbox360
Genre: Action adventure
Udvikler: Rockstar North
Udgiver: Rockstar Games
Singleplayer: Ja
Online multiplayer: Ja
Udgivelsesdato: 26. november 2010
ANNONCE
I samarbejde med
Spilanmeldelsen bliver leveret i samarbejde med OnePlayS.dk, som står for at levere spil til vores anmelder. 
Med OnePlayS.dk kan du leje dine spil billigt på nettet. Du beholder spillet, til du er færdig med at spille. Derefter sender du spillet portofrit tilbage. Når OnePlayS modtager spillet retur, sender de dig et nyt.

Det er en nem måde, at prøve mange forskellige spil, uden at investere for mange penge i dem selv. Der er desuden ingen bøder og gebyrer. Læs mere om OnePlayS.dk og oprettelse her.

Bemærk: 
Anmeldelsens karakter er ikke nødvendigvis OnePlayS.dk's vurdering af spillet. Karakteren gives 100% uafhængigt af samarbejdet.
ANNONCE
Del

Seneste nyt

Annonce