Red Dead Redemption 2: Første indtryk
Det her er et farligt spil!
Som mange andre, har jeg brugt en stor del af weekenden i 1800-tallets Amerika. Som lovløs i det vilde vesten - dog lidt mere østpå end tidligere.
Jeg er hamret omkring 25% igennem hovedhistorien, men har haft pænt travlt med, bare at opdage det kæmpe univers, som Rockstar har brugt de seneste 8 år på at udvikle.
Der er ingen tvivl om, at Red Dead Redemption 2 er et af årets mest hypede spil, og derfor kommer disse første indtryk fra mig, for at give mine tanker på, om spillet lever op til forventningerne - so far.
Official Gameplay video
Der er ingen grund til at cirkle for længe om den varme grød.
Red Dead Redemption 2 er uden tvivl et godt spil, og det tangerer til at være fantastisk.
Modsat forgængeren, starter spillet ikke op til den golde prærie, med sand, kaktusser, og gribbe svævende over et ørkenlandskab. Nej.
RDR2 starter i sneklædte bjerge. Van der Linde banden og hovedkarakteren Arthur Morgan er på flugt fra FBI, dusørjægere og rivaliserende bander - og efter et mislykket kup, ser de den nådesløse kulde, som bedste værn mod efterfølgerne.
Det danner rammen om en fantastisk åbning, der tager spilleren igennem spillets basis-funktioner, mens det sætter scenen for spillerens initielle mission: At opnå frihed, rigdom og tryghed - for hele den udvidede familie.
Iscenesættelsen på de sneklædte gletchere er god. Det føles en smule klaustrofobisk, og i starten går det historien en smule mere styret. Samtidig er det et kæmpe hovedspring ud i spillets fantastiske spilmotor og grafik, der virkelig spiller op til bal: Aldrig har in-game sne set så vildt ud! (Se også hvordan det kan bruges på en fantasifuld måde her)
Når det så er sagt og gjort, er det også rart at få banden ledt ned ad bjerget, væk fra sneen og ud i det åbne land. For der åbner spillet nemlig for alvor op for muleposen.
Launch Trailer
Det nye Red Dead er så gennemført lækkert i detaljerne og fortællingen, at jeg har svært ved at pinpointe, hvad der virkelig står ud som helt overvældende. Men jeg skal nok grave ned i det, i en senere artikel.
Til gengæld har jeg fundet det absolut største problem ved spillet: Det er umuligt, bare lige at samle spillet op, og spille 30 minutter ad gangen. Måden spillet er skruet sammen på, betyder at man lynhurtigt bliver hevet ind i det store univers, og altid lige trækkes i en anden retning - end hvad den pågældende mission nu lige var.
Og således forsvandt min første weekend i Red Dead Redemption 2 med fisketure, hesteklapning, in-game gambling, og søgen efter dinosaur-fossiler. Blandt andet!
Puha det er godt. Og hold kæft hvor er det farligt afhængighedsskabende.
Den fantastiske udsigt. Ahh
