Razer lancerer flagskibsprodukter i komplet trådløst setup
Razer har lanceret en række af deres mest populære high-end gaming produkter i nye trådløse varianter, der til sammen giver en ganske lækkert gaming-setup, der dog ikke kommer helt billigt til gamingbordet.
Driveren i de nye produkter, der allerede er sendt i handlen, er Razers low-latency trådløse "Razer Hyperspeed" teknologi.
Razer understreger lanceringen med gamernes egen efterspørgsel:
"Every time we launch a new product, a lot of fans ask for a wireless version", lyder det fra Alvin Cheung, Senior Vice President i Razers Peripherals Business Unit.
Setuppet består af tre, for Razer, vigtige produkter, Razer Deathadder musen, Razer Blackshark headsettet og Razer Blackwidow tastaturet.
Headsettet går for 199.99€, Musen for 149.99€ og keyboardet for 249.99€ - og en samlet pris bliver altså 599.97€ - Godt 4.500 danske kroner for hele lineuppet.
I Razer Blackshark V2 Pro er kablet blevet klippet, og Razer genbruger lyd- og mikrofonteknologien fra det forholdsvist nye V2, med forbedrede konstruktioner - Headsettet har 50mm drivere og understøtter THX Spatial Audio - altså virtuel 360 graders surround sound, mens batteritiden holder op til 24 timer per opladning - og headsettet holder rækkevidde på 12 meter.
Razer Deathadder V2 Pro, bygger videre på DeathAdder, der er en af de absolut mest elskede musedesigns - og har været det siden første udgave i 2006.
V2 Pro byder på tre forskellige connection-modes, Bluetooth, Razer Hyperspeed Wireless og kablet.
På bluetoothforbindelsen holder musen op til 120 timer på en opladning, mens der i ultra-low latency via HyperSpeed loves op til 70 timers gaming. På kablet er det uendeligt - og nok mest mens man lader musen op. Musen er udstyret med optiske switches, som er rated til 70 millioner klik, og ifølge Razer det højeste antal for nogen gamingmus på markedet netop nu.
Razer Blackwidow V3 Pro er den seneste tilføjelse til BlackWidow-familien. Her har vi at gøre med et rent mekanisk keyboard der uden kabel leverer op til 200 timers spilletid - og samtidig har integreret multi-funktions drejeskive og dedikerede medieknapper - altsammen pakket ind i en solid aliminumsramme og pyntet med Chroma-belysning.