Connery

Razer lancerer efterspurgt venstrehåndsmus til MMO-spillere

Razer Naga Left-Handed Edition

Det er begrænset hvor mange computermus på markedet, der er designet til venstrehåndede. Deter til trods for, at omkring 10% af verdens befolkning er venstrehåndede. 

Grunden til dette er blandt andet, at langt de fleste lærer at benytte et traditionelt pc-setup med musen på højre side og tastaturet på venstre side - og resten må klare sig med universalmus, der til en vis grad er designet, til at kunne bruges af begge hænder. 

Det betyder at efterspørgslen på venstrehåndede mus ikke er enorm stor - og dette har afholdt mange producenter i at kaste sig ud på en mission, for at skabe et produkt, der har en væsentlig større omkostning per salg. 

ANNONCE
Razer lancerer efterspurgt venstrehåndsmus til MMO-spillere

Det er derfor, at det er en ret stor nyhed, at Razer nu har lanceret en dedikeret venstrehåndsmus til MMO-gamere. 

Netop MMO-folket har ofte brug for flere knapper på musen, og hvis man er venstrehåndsbruger, har man her haft et væsentligt handicap, i forhold til højrehåndede brugere - indtil nu. 

Razer Naga Left-Handed Edition har været længe undervejs

I en pressemeddelelse fortæller gamer gear-producenten, at det har været en svær rejse, at nå til det endelige produkt. 

Man har haft en efterspørgsel fra dedikerede venstrehåndsbrugere. Razer har derfor været i gang med at undesøge efterspørgslen på en sådan mus - og med blandt andet en dedikeret Kickstarter-kampagne i 2018, har man tidligere konkluderet at efterspørgslen på produktet, har været for lav, til at det gav mening.

Men nu er produktet altså blevet en realitet - trods alt. 

Razer er nemlig den eneste virksomhed der skaber dedikerede venstrehånds-mus til gaming, og det er en position de gerne vil understrege og forstærke over for deres fans, med introduktionen af Razer Naga. 

Razer Naga Left-Handed Edition er en avanceret sag, med 12 knapper på højre side - og i alt 19 programmerbare knapper over hele musen. 

Musen er desuden blevet proppet med en række nøglefeatures - blandt andet en 20.000 DPI Razer Focus+ optisk sensor, smart tracking, der fokuserer musens bevægelser, motion sync og assymetrisk cut-off. 

Razer Naga Left-Handed Edition er til salg nu på Razer.com, til en vejledende pris på 109.99 euro. 

ANNONCE
Del

Seneste nyt

Annonce