Connery

Razer Edge: Håndholdt konsol med cloud-gaming

Razer intensiverer jagten på den perfekte mobil-konsol

Razers håndholdte "spillekonsol" har været længe undervejs - men nu har Razer endelig løftet sløret for, hvad det reelt bliver for en størrelse: Ikke en Nintendo Switch-konkurrent og heller ikke rigtig en Steam Deck udfordrer - og så alligevel. 

Den nye gaming-maskine, som lanceres i starten af 2023 er en Android-baseret gamer-maskine, som satser på både at overbevise mobilgamere og konsolgamere om at gå til den giftgrønne side. 

ANNONCE
Razer Edge - Razer Edge: Håndholdt konsol med cloud-gaming Razer Edge

Den android-baserede konsol er bygget på Qualcomms dedikerede gaming-chipset, som er særligt optimeret til cloud-gaming med understøttelse af seneste hurtige WiFi-generation og 5G-mobil netværk (Alt efter hvilken version man går efter). 

Razers gaming-device er reelt set en 6.8" tablet,  - som parres med en controller - en version af Razer Kishi V2 - Razers habile mobil-gaming controller. 

Det 6.8" store touch-display har Full HD-opløsning og en opdateringshastighed på 144 Hz - det kombineres med 8 GB RAM og 128 GB lagerplads.  Desuden er der blevet plads til et 5.000 mAh batteri og et kamera på fronten af enheden. 

Razer selv bryster sig af et controller-setup med "konsol-lignende kvalitet", fordi controlleren har haptisk feedback via Razer HyperSense. Desuden har controlleren også udgang til 3.5 mm jackstik - så man ikke nødvendigvis skal bruge et trådløst headset til gamingen. 

I forhold til selve spiloplvelsen er der flere forskellige ting i spil: For det første bliver det muligt at spille mobilspil gennem den direkte integration til Google Play-store - men især cloudgaming lader til at være et fokuspunkt: Edge kommer forudinstalleret med en række forskellige launchers: Epic Games, Xbox Cloud Gaming, Nvidia GeForce Now og mulighed for remote play gennem blandt andet Steam Link og Xbox. 

Razer Edge lanceres i Januar 2023. Prisen forventes at lande på omkring €399. 

ANNONCE
Del

Seneste nyt