Connery

Rayman Jungle Run

Der er dukket et par nye spændende spil op til mobilplatformene, her kigger vi nærmere på Rayman

5 ud af 6 stjerner
Nogle af banerne er man under ekstra tidspres, som her, hvor man skal nå at svinge fra en tornebusk der er i skarp forfølgelse! - Rayman Jungle Run Nogle af banerne er man under ekstra tidspres, som her, hvor man skal nå at svinge fra en tornebusk der er i skarp forfølgelse!
Her på det sidste er der dukket et par ret interessante spil op til smartphones, her i første omgang har jeg giver Rayman Jungle Run et lille kig.

Jeg husker bedst Rayman som et lettere frustrerende platformspil til min Playstation, den første playstation altså. Det originale spil var sjovt 10-15 minutter af gangen, indtil man blev irriteret og smed controlleren i gulvet. Dengang havde controllere kabler, så det var ikke altid verdens smarteste træk.

I Rayman Jungle Run, har Ubisoft endelig fundet en platform og et spiltype, der fungerer for de fleste.
Spillet tager lidt tid at installere, men når man starter spillet op forstår man hvorfor - grafikken på spillet er virkelig flot. Spillet er bygget op ved at man starter i level 1 og arbejder sig frem efter, hvor man med tiden unlocker moves som at hoppe op ad vægge, svæve, flyve, slå mm. Spillet er et 2D sidescroller platform spil. Så snart man siger go til en bane, begynder den lille skabning at løbe i vildskab, herefter er det som spiller ens job at trykke et vilkårligt sted på skærmen, når man vil have fyren til at hoppe, enten for at indamle coins eller for at undgå forhindringer.
ANNONCE
Rayman Jungle Run
Spillet bliver bakket op af et lydspor, der er næsten mindst ligeså irriterende som Angry Birds temaet, men heldigvis er det jo nemt at slå lyden fra en telefon. Hvis man er af typen der ikke kan få nok af fjollet musik, kan man selvfølgelig bare læne sig tilbage og nyde lydsporet, mens man hopper rundt.

Spillet koster knap 20 kroner både på iTunes og på Google Play - og det er altså en 20'er der er fornuftigt givet ud, hvis man sidder og møgkeder sig i toget, bussen eller andetsteds.

Når spil til smartphones efterhånden bevæger sig op på et niveau som dette, kan man begynde at stille spørgsmålstegn ved, hvorfor man skulle købe de forskellige håndholdte konsoller med meget dyrere spil - men det er selvfølgelig en helt anden debat! ;-)

Skal man tage spillet et skridt videre kan man også spille det på iPad og på Android tablets!

Når alt kommer til alt, er Rayman Jungle Run altså et af de bedste platform spil jeg har prøvet på en smartphone. Grafikken er som sagt rigtig lækker og gameplayet er underholdende, og samtidig så nemt, at både en 5-årig og bedsteforældrene kan spille det.

Spillet lægger sig op af velkendte spil som Mario og Sonic, men enkeltheden af styringen egner sig altså rigtig godt til telefonen.

5 ud af 6 Ninjas og kedelige undervisere og foredragsholdere landet over er nok slet ikke enige!
ANNONCE
Hvor: Itunes Store og Google Play
Pris: 3$ eller knap 18 kr.
Platform: Iphone, Ipad, Ipod Touch, Android smarthpones, Android tablets.
Udgiver: Ubisoft og Pasta Games.
Genre: Sidescrolling 2D Platform.
Øvrigt: 40 baner, Achievements.
Del

Seneste nyt

Annonce