Raveonettes - Pretty In Black
Mens vi venter på anmeldelser af nye plader her på Connery, ser vi tilbage på een af de bedste danske udgivelser i 2005, nemlig The Raveonettes, Pretty In Black.
På coveret til pladen står der 13 Smash Songs. Lyset sættes ikke under en skæppe - og kære Dot-Geilere, det er et fedt album - noget nær perfekt begået af den hårdtarbejdende, sønderjyske metropolit Sune Rose Wagner.
Pretty In Black er den ultimative dyrkelse af 50'erne og 60'ernes melankolske rock'n'roll og den storproducerede Phil Spector Motown-lyd.
Man føler sig lynhurtigt henført til et pastelfarvet USA som hormonforstyrret, rastløs teenager uden for den lokale neonoplyste Diner, med sort sind, knirkende læderjakke og på længselsfuld jagt efter spænding. Har man set American Graffiti fra 1973 med en ung Harrison Ford i en birolle, så har man en snært af stemningen.
Pretty In Black bringer tankerne tilbage til dengang i 90'erne da Sune Wagner spillede i alle tiders danske rockorkester Psyked Up Janis. Det plademæssige højdepunkt blev nået med det 3. og sidste studiealbum, Enter The Super Peppermint Lounge (1998), hvor der for første gang blev flirtet med storslåede Phil Spector-lignende produktioner. Masser af rum, store guitarer og højt til loftet.
Pretty In Black er mere afdæmpet end Enter The Peppermint Lounge. Der er skåret ned på alt gejlet og kælet for detaljerne, simpliciteten og lyden. Der er ikke et overflødigt gram fedt på pladen, hvilket får numrene til at fremstå sjældent nøgne og sårbare overfor verden omkring sig.
I modsætning til Chain Gang Of Love og den tidligere Whip It On, der begge var underlagt dogmelignende regler for sangskrivning og produktion og derfor fremstod en smule stive og kedelige i længden, så er Pretty In Black afvekslende og konstant interessant. Man bliver forført af melodierne, guitarfigurerne og Wagner/Foo's drømmende vokaler, der fragilt snor sig ind og ud af hinanden i samspil og modspil.
The Raveonettes har suppleret den oprindelige co-besætning med Anders Christensen på bas, hvilket giver Sharin Foo mulighed for at koncentrere sig mere om at synge og være med helt fremme sammen med Sune Wagner.
Og så dukker selveste Ronnie Specter op på Ode To L.A. Hende kender man fra The Ronettes og klassikeren Be My Baby. Også den legendariske trommeslager fra Velvet Underground, Moe Tucker, er med på pladen. Hun spiller trommer på 4 af numrene. Og endelig medvirker en anden legende, Martin Rev fra New Yorker punkbandet Suicide.
Tilstedeværelsen af disse legender er med til at cementere den enorme status orkestret har fået i USA og især New York, hvor Sune Wagner bor.
The Raveonettes er sammen med Mew p.t. de bedste repræsentanter for dansk rock i den store verden. De er noget nær de eneste, der har forstået at ramme en international ikke-dansk lyd og ved hårdt arbejde har kæmpet sig til store udenlandske pladekontrakter. Hurra for dem.
Pretty In Black er mere afdæmpet end Enter The Peppermint Lounge. Der er skåret ned på alt gejlet og kælet for detaljerne, simpliciteten og lyden. Der er ikke et overflødigt gram fedt på pladen, hvilket får numrene til at fremstå sjældent nøgne og sårbare overfor verden omkring sig.
I modsætning til Chain Gang Of Love og den tidligere Whip It On, der begge var underlagt dogmelignende regler for sangskrivning og produktion og derfor fremstod en smule stive og kedelige i længden, så er Pretty In Black afvekslende og konstant interessant. Man bliver forført af melodierne, guitarfigurerne og Wagner/Foo's drømmende vokaler, der fragilt snor sig ind og ud af hinanden i samspil og modspil.
The Raveonettes har suppleret den oprindelige co-besætning med Anders Christensen på bas, hvilket giver Sharin Foo mulighed for at koncentrere sig mere om at synge og være med helt fremme sammen med Sune Wagner.
Og så dukker selveste Ronnie Specter op på Ode To L.A. Hende kender man fra The Ronettes og klassikeren Be My Baby. Også den legendariske trommeslager fra Velvet Underground, Moe Tucker, er med på pladen. Hun spiller trommer på 4 af numrene. Og endelig medvirker en anden legende, Martin Rev fra New Yorker punkbandet Suicide.
Tilstedeværelsen af disse legender er med til at cementere den enorme status orkestret har fået i USA og især New York, hvor Sune Wagner bor.
The Raveonettes er sammen med Mew p.t. de bedste repræsentanter for dansk rock i den store verden. De er noget nær de eneste, der har forstået at ramme en international ikke-dansk lyd og ved hårdt arbejde har kæmpet sig til store udenlandske pladekontrakter. Hurra for dem.
Raveonettes Update!
Bandet har tidligere i oktober fået stjålet gear og instrumenter i New York. Flere af Sune Wagners elskede, uvurderlige guitarer er væk, hvilket har slået benene væk under den unge dansker. Der er udlovet en dusør beyond Your wildest dreams, som bandet skriver i deres nyhedsbrev.
Så på med vanten og afsted til New York og stik næsen i noget detektivarbejde.
Bandet har tidligere i oktober fået stjålet gear og instrumenter i New York. Flere af Sune Wagners elskede, uvurderlige guitarer er væk, hvilket har slået benene væk under den unge dansker. Der er udlovet en dusør beyond Your wildest dreams, som bandet skriver i deres nyhedsbrev.
Så på med vanten og afsted til New York og stik næsen i noget detektivarbejde.
