Verden iflg. Connery
Rasmus er årets Kartoffelambassadør 2024
Rasmus løfter kartoflen videre i vores univers! Kartoflen længe leve!
Vores helt egen Rasmus Krarup Jensen, der har været en del af Connery-universet i mere end 10 år, er blevet belønnet med en hæderstitel, som vi simpelthen er nødt til at berette om!
Rasmus kender du nok fra evindelige skriv om film, serier og underholdning, eller fra en af de efterhånden tusindevis af opskrifter, som han har ført både pen og pande for ovre på Mandekogebogen.dk, som vi lancerede i 2017.
Rasmus Krarup Jensen er simpelthen blevet kåret som Kartoffelambassadør 2024, en titel som synes forbavsende passende i lyset af hans voksende kartoffelmani, som jeg personligt har været vidne til over de seneste år.
Det der for alvor bragte ham i lyset til ambassadørskabet af foreningen Danmarks Kartoffel Råd, var da han i december måned kørte en meget veludført julekalender på egen instagram-profil, hvor han hver måned i 24 dage præsenterede en ny kartoffelret – med henvisning til opskrifter og fremgangsmåde på Mandekogebogen.
Den nyudnævnete kartoffelambassdør fik overrakt titlen af den afgående ambassadør fra 2023, Umut Sakarya ved et officielt arrangement på Kong Volmer i Odense, den 26. april 2024.
Dermed tilslutter vores egen Rasmus sig et prominent selskab af tidligere kartoffelambassadører, der blandt andre tæller James Price, Stephanie Lose, Chipskongen Jørgen (Reklamefigur), Meterolog Jesper Theildgaard og selveste Søren Ryge.
"Med valget af Rasmus Krarup Jensen som ny kartoffelambassadør er vi helt sikre på, at Umuts gode ambassadørskab vil blive ført videre. Rasmus Krarup Jensen er en dygtig madskaber og inspirator og er derfor den helt rigtige til at tale kartoflens gode sag i 2024 sammen med Danmarks Kartoffel Råd," lyder det fra Johs. Nørregaard Frandsen, formand for Danmarks Kartoffel Råd, der fortsætter:
"Kartoflen spiller en stor rolle i dansk madkultur, er både klimavenlig, sund og bæredygtig og har uendelig mange anvendelsesmuligheder i det danske og internationale køkken. Nu mangler vi bare at få den gjort populær på det danske middagsbord igen, og det vil vi I Danmarks Kartoffel Råd fremadrettet fortsætte det gode arbejde for i samarbejde med årets Kartoffelambassadør."
Her på redaktionen er vi ikke i tvivl om Rasmus' utæmmelige kærligheden til den stolte kartoffel. Siden han for et par år siden bogstaveligt talt fik skåret en kartoffel ind i huden – i form en en tatovering, har intensiteten for den multianvendelige rodfrogt været stadig stigende i Ralles repertoire.
Når jeg spørger Rasmus, hvorfor han har lyst til på den måde at frembære kartoflen som råvare i den kommende tid, falder svaret prompte: "Kartoflen er en gudespise, når man kender dens muligheder!"