Rambo får uventet remake
Er der da intet der er helligt?!
For Hollywood er intet helligt. Det ved vi godt. Hverken de store, eller de små film kan få lov at blive ved originalerne - det afføder både dårlige og gode remakes. Det er Hollywood, og det er vel bare sådan forretningen fungerer.
Bollywood derimod! Vi havde forventet bedre fra inderne. Ikke desto mindre, har de nu kastet sig over et komplet Bollywood-remake af Rambo, med Tiger Shroff i hovedrollen. Shroff er Indiens svar på en ung hårdtpumpet actionstjerne, og han har da også visse kropslige ligheder med en ung Stallone. I hvert fald på teaser-plakaten for filmen, der påbegynder produktion i starten af 2018.