Vi har nok alle drømme om en fantastisk og varm sommer herhjemme, men de fleste kender det danske sommervejr godt nok, til at den sikkert også bliver våd i perioder. Det danske mærke RAINS kan ses som evige pessimister i forhold til den danske sommer – eller blot klar med en løsning. Der er som bekendt ikke noget der hedder dårligt vejr – blot dårlig påklædning?
RAINS startede i sin tid op som et mærke der producerede lækre regnjakker, men har med tiden kastet sig over mange andre kategorier – fælles er dog det unikke materiale som går igen i RAINS produkter – med regntæt materiale på ydersiden og en god varm og tør følelse på indersiden.
Det nye produkt er perfekt til den danske sommer: Et sammenrulleligt tæppe – og det er pissesmart. Tag det fra en der har siddet plantet til utallige motorløb i det regnfulde svenske sommerland – tæppet her bypasser den der fjollede løsning med et tæppe der skal dækkes af et regnslag.
RAINS packable Blanket lander i butikker og hos Rains webshop den 21. maj 2021 – i et væld af farver.