Racerspil går all in på E-sport og vil udstede gyldige FIA racerkørekort
Gran Turismo debuterer på PlayStation 4 med et skyhøjt ambitionsniveau
Gran Turismo er endelig ved at være klar til PS4.
Den 16. november 2016 udkommer GT Sport til PS4, et spil der med rette kunne have heddet Gran Turismo 7. Sådan lød det ved presseafsløringen af det nye spil, i OL-byen ved London i går.
Gran Tursimo Sport - Gameplay Trailer
Gran Turismo har altid banet vejen for realistiske, men let tilgængelige racerspil, og derfor er det nok en meget naturlig udvikling, at Polyphoni i den kommende udgave satser ekstremt hårdt på E-sport, eller E-racing, som de også kalder det.
GT Sport har nemlig indgået et samarbejde med den internationale løbsorganisation FIA, et samarbejde der både betyder god opmærksomhed omkring løbene, men også et samarbejde der kommer til at skabe en endnu større kobling mellem gaming og virkeligheden.
Samarbejdet med FIA betyder nemlig at GT Sport byder på regionale online-mesterskaber, og også en fabriksturnering, hvor de hurtigste kørere før lov at repræsentere deres favoritmærker. Vi har endnu ikke hørt om alle præmierne, men det er mere end bare æren der er på bud.
Spillet fortsætter nemlig tankerne fra GT Prologue, og giver de bedste spillere mulighed for en ægte racerkarriere.
Ydermere har GT lavet en ftale med FIA, der betyder at du kan tage en racerlicens gennem spillet, og gå ned i din lokale FIA-affilierede motorklub, og bruge det som en gyldig licens. Det er ret vildt.
Jeg havde mulighed for lidt hands-on med en tidlig udgave af spillet, med 20 biler og 6 baner. Selvom det stadig mangler polering, er der ingen tvivl om at det er Gran Turismo. Der er blevet rettet op på et par fejl, som GT6 led under. Load-tiden er væsentligt reduceret, bilerne er ikke nær så ubarmhjertige i styringen og spillet virker ikke for tungt og utilængeligt.
Gran Turismo 7 GT Sport udkommer den 16. november 2016 til PlayStation 4. Stay tuned for flere nyheder om spillet.