Alt det andet

R.I.P Nelson Mandela – Sydafrikas legende

et portræt af en legendarisk frihedskæmper!

R.I.P Nelson Mandela – Sydafrikas legende
Rasmus Krarup Jensen
Af Rasmus Krarup Jensen 6. december 2013
Galleri billede
Galleri billede
Galleri billede
Galleri billede
Galleri billede
Galleri billede
Galleri billede
Galleri billede
Galleri billede Galleri billede Galleri billede Galleri billede Galleri billede Galleri billede Galleri billede Galleri billede
232963

When a man is denied the right to live the life he believes in, he has no choice but to become an outlaw.”

Dette er blot et af de utallige mindeværdige citater, som frihedskæmperen og legenden, Nelson Mandela, ytrede i sin kamp for fjernelse af apartheid i Sydafrika. Inden for Sydafrikas grænser blev Mandela anset for at være faderen for den nation, hvor hvide mennesker accepterer sorte mennesker som deres brødre og søstre.

Det britiske kolonistyre i 1800-tallet havde allerede luftet ideen om raceadskillelse, hvilket senere ville få grusomme konsekvenser for landets ’farvede’ mennesker. Første gang ordet ’apartheid’ blev benyttet var i 1917, men det var først i 1948 at den afrikaans-baserede styre for alvor indførte raceinddelinger mellem landets borgere.   

Under Mandelas lovgivnings-studier på the University of Witwatersrand, blev han en del af det socialistiske og venstreorienterede parti, ANC(African National Congress), som kæmpede for lighed mellem sorte og hvide. I løbet af de kommende år steg han i graderne hos partiet, og fik mere og mere indflydelse på deres politiske indsats. Med en stadigt stigende omtale og magt indenfor modpolen til apartheid-styret gennem aktioner, taler og andre modstandsformer, valgte regeringen at fængsle ham i 1962 for konspiration mod samfundet. Fængselsstraffen var et forsøg på at få ham til at droppe den politiske hetz mod samfundets racistiske styreform.

Men Mandela var ikke så nem at knække. Han endte med at tilbringe hele 27 år i fængslet på Robben Island, indtil han gennem indflydelse fra internationale kampagner blev løsladt i 1990. Efter hans løsladelse blev han præsident for ANC og i 1994 fik han endelig sat en stopper for apartheid i landet. Sorte og hvide mennesker skulle ikke længere gå ind af hver deres dør eller adskille sig igen.

Mandela har i tidens løb udgivet en del interessante værker omkring hans kamp for sit land og ikke mindst hans liv, da han aldrig bukkede under for modstanderens pres. Mandela vil altid blive husket som en sand legende inden for kampen for lighed mellem sorte og hvide, og vi på Connery.dk vil give ham den allerstørste respekt for hans livslange kamp – ikke blot kampen for ligeværdige forhold for alle racer i Sydafrika, men også kampen for at være en evig inspirationskilde til resten af verden.

Nelson Mandela var en vaskeægte legende og hans opnåelser vil for altid stå i historiebøgerne og i vores hjerter.

“It always seems impossible until it's done.” 
–          Nelson Mandela
 

232964

Bjørn forsøger at æde dørkamera, mens hele familien kigger med

Læs også: Bjørn forsøger at æde dørkamera, mens hele familien kigger med

Verdens mest langsomme videnskabelige eksperiment har været i gang i næsten 100 år – og er langt fra færdigt

Læs også: Verdens mest langsomme videnskabelige eksperiment har været i gang i næsten 100 år – og er langt fra færdigt

Alt det andet

Se flere artikler