Connery

Quentin Tarantino bekræfter: Kill Bill Vol. 3 kommer aldrig til at ske

Karrierens sidste film er allerede skemalagt.

Tarantinos filmiske CV rummer et utal af ikoniske originale film, og mens mange af dem stå som solofilm uden hverken sequels eller prequels - så har Kill Bill-franchisen fået to film i hans karriere.

Fans har haft våde drømme om at se en tredje film ske - men efter rygtebørsen har kørt i årtier er Tarantino nu ude og sige, at det aldrig kommer til at ske.

I et interview med DeMorgen blev han spurgt, om Kill Bill Vol. 3 kunne blive en ting - hvortil han svarer:

"Det kan jeg ikke se ske - min sidste film er om en filmkritiker, en mandlig kritiker. Og han figurerer i 70'erne."

Det er triste nyheder, da han selv var med på rygterne tilbage i 2019, hvor han legede med idéen om, at Uma Thurman som the Bride skulle mødes med sin voksne Bebe spillet af Maya Hawke, hendes datter i virkeligheden.

Oh well - vi har nydt Tarantino så længe, vi kunne. Han fortjener sit otium!

Det vides endnu ikke, hvornår hans sidste film The Critic får premiere. 

 
ANNONCE
Del

Seneste nyt

Annonce