Verden

Putin-fans lancerer site med “landsforrædere”: 171 navne på listen

En ny platform ved navn Russophobes er blevet lanceret af russiske veteraner og selvudnævnte patrioter.

Putin-fans lancerer site med “landsforrædere”: 171 navne på listen
Foto: Deposit Photos

Når man tænker på en “sortliste”, tænker man måske på 50’ernes Hollywood eller en dårlig krimi.

Men i 2025’s Rusland er det blevet digitalt, nationalistisk og personligt.

Et klik og du er fjende af staten

En ny platform ved navn Russophobes er blevet lanceret af russiske veteraner og selvudnævnte patrioter.

Hensigten er, at afsløre dem, der ifølge skaberne forsøger at destabilisere Rusland, splitte samfundet eller “skade landets interesser i udlandet”.

Ifølge bagmændene skal det russiske folk vide, hvem der i deres øjne modarbejder fædrelandet:

“Alle, der arbejder mod Rusland, vil blive inkluderet. Ingen vil kunne gemme sig.”

Hvem står på listen?

Indtil videre rummer databasen 171 navne, opdelt i to kategorier: “fjender” og “fjendtlige organisationer”. Hver med beskrivelse af deres forbrydelser mod moderlandet og – ja, selvfølgelig – personlige oplysninger.

Nogle prominente navne på listen inkluderer:

  • Ursula von der Leyen, formand for EU-Kommissionen
  • Garry Kasparov, tidligere skakmester og nuværende systemkritiker
  • Mikhail Kasyanov, tidligere russisk premierminister

Så ja, det er som en blanding af Forbrydelsen, Black Mirror og et Cold War comeback.

Gensyn med et velkendt værktøj

Hvis det her lyder bekendt, er det fordi Ukraine siden 2014 har haft et lignende website kaldet Myrotvorets, hvor personer der “truer Ukraines nationale sikkerhed” bliver listet.

Men mens Myrotvorets blev oprettet midt i en krig og har mødt kritik fra både aktivister og diplomater, føles Russophobes mere som et PR-stunt i gråzoneland, krydret med lidt overvågningsstat og en solid portion “vi mod dem”-retorik.

Lavet med kærlighed og lidt databrud

Platformen udgiver ikke bare navne, men også kontaktoplysninger og baggrunde.

Det har rejst løftede øjenbryn blandt både menneskerettighedsgrupper og journalister, som frygter, at det kan føre til chikane, trusler, og i værste fald vold.

Men hey, intet siger “frihed og sikkerhed” som at blive føjet til en online fjendeliste af nogen, der kalder sig patrioter med adgang til internettet.