Psykolog vil bryde tabuet om mænd i terapi: Man(d) er ikke svag, fordi man får hjælp

I det moderne samfund har vi mere og mere fokus på mental helbred og sundhed, hvilket er en kærkommen udvikling frem for den gammeldags tankegang om ‘det går jo nok det hele’.

En psykolog kan for mange virke skræmmende og noget, der først bliver aktuelt, når det står VIRKELIG skidt til - og det skyldes, at det stadigvæk kan være tabubelagt at gå i terapi.

Det er noget, mange går stille med dørene omkring - og det er heller ikke meningen, at man skal udbasunere, at man går og døjer med nogle problemer eller tanker.

Men man skal bare ikke føle sig forkert, gemme det væk eller tro, at der er noget galt med én.

Men terapi er ikke den helt store mentalundersøgelse, hvor du skal ligge i en lænestol 20 gange og få dissekeret din hjerne, som man tit ser på film - det kan bare være lidt let coaching eller dialog, som kan hjælpe dig med problemer og tanker i dit liv.

Som mand kan man få den idé, at man er en svækling og en parodi på ‘den rigtige mand’, hvis man går i terapi - men vi vil gerne slå et slag for at normalisere det!

Vi har taget en snak med Neela Maria Sris direktør for psykologhuset Encounter for at finde ud af, hvorfor det kan være så tabubelagt at gå i terapi for mænd. 

Vi starter med det helt fundamentale:

Hvorfor er det tabubelagt for mænd at gå i terapi?

“Der er individuelle grunde til, at det er tabu. Det er vigtigt at nuancere spørgsmålet, fordi det at gå til psykolog for nogle mænd er meget tabubelagt og for andre slet ikke er det. For nogle handler det om noget sociokulturelt - en historie man er opvokset med om ‘den stærke mand’. Og det at gå til terapi er at vise sårbarhed. Det er måske en generationsting.”

Det gælder dog for begge køn, at man kan anse terapi for at være noget skamfuldt.

Man kan hurtigt få den tanketråd, at hvis man bakser med nogle problemer, man ikke selv kan løse, så må man være svag.

Så må man være en fiasko.

Problematikken kan ligge i, at man tænker noget i retningen af ‘det er noget, jeg skal klare selv’, hvilket kan ende med at bagatellisere problematikkens sværhedsgrad.

Neela understreger, at det er den samme mentalitet, som når man skipper lægebesøget, fordi man måske ikke ‘føler sig syg nok’ eller ‘det går nok’.

“Årsagen til tabuiseringen er meget individuel. Men flere og flere mænd opsøger faktisk hjælp. Der er mange mænd der opsøger coaching. Der sker faktisk en forandring. Det bliver mere og mere normalt.”

Det ‘perfekte’ liv

En af midlerne til at afmystificere terapi er at hive idéen om ‘det perfekte liv’ ned fra sin piedestal.

Ingen er perfekte - alle har nogle problemer, de bakser med, store såvel som små. Og hvad er i bund og grund vigtigt - at du HAR DET GODT, eller at det SER UD TIL, at du har det godt?

“Vi er bange for at blive dømt for ikke at have styr på vores liv, hvis man tager til terapi. Vi hos Encounter mener netop, at man tager styring over sit liv ved at opsøge psykologhjælp. Vi tager dermed vare på os selv. Man tager sig selv og sine følelser seriøst og gør det til en naturlig del af hverdagen, hvis man har brug for det - lige så vel som hvis man motionerer, går i wellness og spiser sundt.”

Og hvad er det så, man kan ‘vinde’ ved at søge psykologhjælp, når problemerne bliver for uoverskuelige?

“Mødet med en psykolog hos os giver en uvildig part uden aktier investeret i måden der bliver rådgivet eller vejledt på. Det er en person der giver perspektiver og hjælper til selvrefleksion på en anden måde som venner ikke kan. En samtale med en psykolog adskiller sig væsentligt fra samtale med venner eller familie. Og det er også at træde ind i et rum hvor der er fokus på en.”

Og Neela understreger, at der ikke er nogen bagatel-grænse for, hvornår man skal opsøge en psykolog.

Når et problem bliver belastende og udgør en form for begrænsing i dit liv - så skal man finde en løsning.

“Vi har også den holdning at man kan trives og fungere fint i hverdagen - og stadig kunne have gavn af et udviklende forløb for at få nogle perspektiver på sit eget liv. Så der må man undersøge i selv hvad der er behov for.”

De hyppigste emner, de oplever på daglig basis er det samme hos både mænd og kvinder - stress, depression, angst, lavt selvværd, parforholdsknas og sorg er de største problematikker, som går igen på tværs af kønnene.

Og hvad gør man så, når man står på et punkt i sit liv, hvor psykolog-hjælp måske kunne være det naturlige skridt?

Man kaster sig ud i det og hvis der er nogle tanker der trækker en væk fra at tage kontakt til en psykolog skal man tænke at, det er en god investering.

Fordi det kan hjælpe til den forandring man ønsker sig i livet.

Det er vigtigst man kigger sig lidt omkring fordi det er vigtigt at finde et godt match. Nogle gang skal man prøve lidt forskellige.

“Er der forskellige behov for at tale om tingene mellem mænd og kvinder? Der er helt individuelle forskelle i behovet for at tale med folk men sådan helt generelt ved vi at, vi jo er sociale væsener. Og derfor ved vi om du er mand eller kvinde - lige meget hvilket køn du identificere dig med - at det er det mest forebyggende for psykiske lidelser er at have nogle at tale med. Et stærkt netværk eller gode venner. Eller netop at man taler i trygge rammer med en professionel.”

Så samlet set? Der er intet galt i at gå med nogle problemer og tanker, du har svært ved at forhold dig til.

Du er ikke svag eller uperfekt, hvis du har brug for hjælp og den ‘perfekte’ mand bliver i hvert fald aldrig tilnærmelsesvis velfungerende, hvis man forsøger at opretholde en idealforestilling med fundament på at lukke sine problemer inde.

Kort sagt - del budskabet videre og sørg for, at hvis du har en ven eller veninde, der bakser med nogle problemer?

Tal om det. Med en ven, et familiemedlem eller en psykolog.