Project X - Sex, drugs og havenisser

Rating: 1
Author: Dennis Stanley

Hvor langt vil du gå for at blive skolens sejeste elev?

Skrevet af Dennis Stanley

| Filmanmeldelser
| 9,5K

1 ud af 6 stjerner

Drengerøvsfaktor og info:

Drengerøvsfaktor: 80%

Teknisk information:
Original titel: Project X
USA, 2012
Instruktør: Nima Nourizadeh
Medv.: Thomas Mann, Oliver Cooper, Jonathan Daniel Brown, Dax Flame, Kirby Bliss Blanton, Brady Hender, Nick Nervies, Alexis Knapp og Miles Teller
Genre: Komedie
Billedformat: 1.77:1
Lyd: Dolby Digital 5.1/DTS
Længde: 88 min
Bio premiere: 8. marts 2012
Distributør: Warner Bros. Pictures

ANNONCE

Da den nørdede Thomas (Thomas Mann) fylder 17, beslutter hans to venner Costa (Oliver Cooper) og JB (Jonathan Daniel Brown) sig for, at fejre ham med manér. De arrangerer derfor en kæmpemæssig fest i hans forældres hus, hvor de inviterer alle skolens sejeste elever. Målet er at øge Thomas’ og deres egen popularitet og på den måde blive skolens cooleste elever. Thomas, Costa og JB regner med, at med den status kan de score alle de lækre piger, der hidtil har æret ude for deres rækkevidde. Festen tager imidlertid en uventet drejning, da alle de inviterede også har fortalt deres venner om festen, og der dukker derfor pludselig et sted mellem 1500 og 2000 festglade mennesker op. Thomas er panikslagen. Hans forældre ved nemlig ikke, at han holder fest og gæsterne er godt i gang med at hærge forældrenes hjem, smadre faderens bil og chikanere vejens beboere med deres larm og respektløse opførsel.

ANNONCE

Warner Bros. Pictures

Jeg så Project X på den eneste rigtige måde; blandt 500 stive mennesker i alderen 16-25 år, og jeg må tilstå, at jeg oplevede lidt af en generationskløft. Mens de unge mennesker lod til at være vældig godt underholdt, sad jeg selv og tænkte; Hvad er det lige, at jeg ikke forstår? Danny Glovers berømte replik fra Dødbringende våben synes at gentage sig i mit hoved: "I'm too old for this shit."

Der findes to typer filmskabere; De ansvarsfulde, der forstår filmmediet og dets virkemidler og de ukompetente filmskabere, dem som overhovedet ikke har styr på, hvad det er de laver og hvordan det påvirker de unge mennesker, der ser deres film. Folkene bag Project X er sidstnævnte. For mig at se, er filmen ikke andet end et halvhjertet forsøg på at lave en semi-dokumentaristisk/found footage agtig semi-sex komedie, der bliver solgt på, at være ekstremt kontroversiel - f.eks. i form af ”fra manden bag The Hangover”, ”baseret på virkelige hændelser” og ”filmen forældre ikke må se”. Kort sagt alt hvad der kan skabe opmærksomhed blandt de 15-25 årige.

ANNONCE

Warner Bros. Pictures

I virkeligheden har ”manden”, der hedder Todd Phillips, ikke andet at gøre med filmen end at han har produceret den. De ”virkelige hændelser” er vist også mere en vandrehistorie, hvor mange brugere på div. forummer tilsyneladende kender en der var med til den virkelige fest som, afhængigt af hvem der fortæller historien, blev afholdt i henholdsvis Tyskland, Australien og USA. Og grunden til at forældre ikke må se filmen, er nok mest fordi den, fuldkommen uden nogen moralske skrupler, viser mindreårige drikke alkohol, dyrke sex, tage stoffer og udøve hærværk.

Jeg ved godt at ”sådan er virkeligheden jo”, men jeg mener bestemt, at filmskaberne har et ansvar, der går ud på at fortælle, at sådanne handlinger har konsekvenser. Her i filmen hædres voldeligt adfærd og manglende respekt for autoriteter imidlertid og hovedpersonerne ender nærmest som ”helte”, der intet har lært af den nærmest krigslignende situation de fik skabt.

ANNONCE

Warner Bros. Pictures

I virkeligheden prøver producenterne at hype filmen til noget den ikke er. De satser på at udbrede filmen via mund til mund metoden og gøre den cool/street på den måde. Project X er en fuldkommen charmeforladt film med vanvittigt klichéfyldte og ganske usympatiske karakterer. Den har en voldsomt forskruet morale og er i bund og grund en fornærmelse mod den generation, den så smagløst lefler for.

Filmskaberne castede feststatisterne ved at lade dem optage en video med dem selv på youtube, hvor de fortæller om deres vildeste festoplevelse. Derefter holdte producerne en rigtig fest, hvor de fik statisterne til at optage festen med deres mobil tlf. De optagelser blev der efter sorteret og de bedste klip indgår i filmen. Det er filmens eneste force. Man føler som publikum, at man er deltager til en rigtig fest. Om det så er en fest man har lyst til at deltaje i kan diskuteres, men det er jo en genial måde at lave en billig film, som producenterne så kan score kassen på.

Mit råd er; Lad være med at se denne film og fortæl under ingen omstændigheder andre om den for, hvis den går hen og bliver en succes, kan vi i værste tilfælde risikerer, at filmskaberne finder på at lave en 2’er, Gud forbyde det! Jeg har allerede selv sagt for meget…

ANNONCE