Gaming gear
Project Sophia: Razers vanvittige gamerskrivebord!
Vildt koncept smelter gamer-pc sammen med skrivebordet
Razer har for vane at præsentere nogle vilde konceptidéer, og Project Sophia er lige præcis sådan en.
Razer præsenterer Project Sophia som verdens første modulære gaming-skrivebord, og langt hen af vejen er det nok meget rigtigt – Men vi kan ikke glemme Mads' imponerende svendestykke af et snedkereret skrivebord med indbygget PC, som også på sin vis er modulært opbygget – bare med færre moduler.
I essensen er Sophia en gamer-pc som er sammensmeltet med et skrivebord, der er lavet med modulere slots, så man kan udskifte komponenter efter smag og behag.
Hver sektion af skriveordet kan tilpasses, med ting som ekstra sekundære skærme, systemovervågelse, touch-hotkeys, tegnebrætter, lydmixere eller eksterne capture cards for den sags skyld.
Hvis du tænker, at det lige er noget for dig, kommer du nok til at gå forgæves i butikken. Konceptmodellen er nemlig mere en repræsentation af Razers fremtidsvisioner for PC-gaming, hvor det er muligt at udskifte specifikke layout-dele af skrivebordet, alt efter hvilken opgave – eller hvilket spil man går til.
Selvfølgelig er skrivebordet udstyret med tilpasselig Razer Chroma RGB-belysning – og for enden af bordet, er der monteret et 65" next-gen OLED display.
Razer Project Sophia