Profeten Mohammed

2005 er året der vil gå over i historien som året hvor Jyllands Postens tegnere lavede en karikatur af profeten Mohammed

Skrevet af Connery

| Verden iflg. Connery
| 3,5K

Men hvad har konsekvenserne været for disse tegnere, deres familier og ytringsfriheden i dagspressen? Tegningerne var i sin tid tegnet i en humoristisk ånd af sagesløse tegnere der fandt situationer omkring profeten Mohammeds liv og levned morsomme. Det var de dog ikke helt enige i, i de forskellige muslimske trossamfund. Faktisk blev nogen så vrede at de fordømte Jyllands Posten. Nogen opfordrede til et boykot og andre mente at Jyllands Posten skulle komme med en undskyldning. Men det var ikke nok for nogle rabiate mænd, da de satte en pris på tegnernes hoveder. En pris på deres liv. Hos Jyllands Posten blev man chokeret og var hurtigt ude med et officielt dementi, en undskyldning og en sletning af tegningerne fra blandt andet hjemmesiden, men det var ikke nok for de unge mænd de fastholder prisen på tegnernes hoveder.

Jeg må ærlig erkende at jeg blev en anelse forarget. Vi lever i et land med demokrati, et land hvor ytringsfrihed er vores grundlovssikrede ret. Jeg synes det er opsigtsvækkende at man kan true sig til stilhed og at det bliver tilladt. Jeg undrer mig over at frygten for lov at spille en så afgørende rolle. I mine øjne sætter man ikke sig selv i særlig godt lys hvis man truer sig til stilhed eller til at få ret.

ANNONCE

Jeg skal lige understrege at jeg på ingen måde har noget imod muslimer eller deres tro. Vi har religionsfrihed her i landet og det synes jeg er en god ting. Men jeg undrer mig over at man som nytilkommen i et land, det være sig som flygtning, gæst eller statsborger, ikke stikker en finger i jorden og finder ud af hvorfor det er at det er acceptabelt nok for dem der bor i landet at tegne profeter.

Vi er folk med en god tradition indenfor humor og vi ved godt at den kan være svær at forstå fordi den til tider er grovkornet og på kanten. Men alle landets aviser har en eller anden spalte eller artikel der indeholder sketch-tegninger af relevante begivenheder. Jeg tænker her på ATS på bagsiden af Politiken eller Sværtegade på bagsiden af Berlingske som eksempler. Der findes ikke den politiker eller fremstående person der ikke har stået som målskive for den skrevne eller tegnede satire. Og nogen gange går det over gevind og så siger man undskyld, men dødstrusler det er simpelthen for lavt.

Jeg husker en episode der udspillede sig i Kvickly"s tilbuds katalog for nogle år siden. Kvickly have nogle sandaler med et billede af Jesus på. Det gjorde de danske kristne så harme at de samlede sig igennem læserbreve og telefonopringninger til Kvickly for at få trukket sandalerne tilbage. Efter mange insisterende henvendelser trak Kvickly sandalerne tilbage og de kristne mennesker kunne igen trygt gå ned i den lokale Kvickly og købe en liter letmælk.

Jyllands Posten har både undskyldt officielt og deres tegnere har undskyldt offentligt, men lige lidt har de hjulpet. De er nu tvunget til at leve skjult med deres familier af frygt for at blive slået ihjel i et land hvor ytringsfriheden er vores grundlovssikrede ret.

ANNONCE

Jeg er godt klar over at de fleste muslimer med garanti har tilgivet Jyllands Posten for deres gudsbespottende brøler, men der er altså stadig folk der mener at de satiriske mænd skal slås ihjel. Det er da skræmmende at vi i dag ikke engang kan droppe en joke eller sige et par bevingede ord uden at frygte for repressalierne.

Jeg ønsker ikke med denne artikel at være provokerende, men debatskabende. Det er ikke en artikel der skal bruges til at kategorisere mennesker udfra identitet, sprog, trosretning eller andet. Men til gengæld en artikel der skal puste til debatten om hvorfor vi lader os styre af frygt. Er det virkelig sådan at vi ikke er velargumenterede nok til at tale frygten til vægs. Er dialog ikke nok til at stoppe denne "så-smider-jeg-bare-en-dødstrussel" tankegang?

Fat pennen og giv jeres mening til kende på en god og saglig måde. Det er en interessant debat.

ANNONCE