Smartphonekameraer udvikler sig konstant og bliver både bedre og mere avancerede. Her får du professionelle tips fra fotograf Samy Khabthani, der har erfaring med at bruge telefonen til at tage professionelle billeder.
Samy Khabthani, en erfaren fotograf, har de sidste par år taget flere professionelle opgaver med sin smartphone. "Til at starte var det en smule angstprovokerende. Jeg var ikke sikker på, om jeg ville få et lige så godt resultat, og samtidig er man jo også bare så vant til sit vanlige setup, så jeg skulle lige vænne mig til en anden tilgang," deler han.
Nu om dage er Samy fortrolig med at bruge sin telefon til professionelle formål, men det kræver stadig det rette setup og god kendskab til enheden. Telefonkameraets begrænsninger er dog stadig en udfordring.
Udnytter avancerede kamerafunktioner som Raw og PRO mode
Mange er bekendte med telefonens kamera som en simpel app, hvor man trykker for at tage et billede. Men moderne smartphones tilbyder meget mere, som kan udforskes, især i nyere modeller. "Skyder man i PRO har man mulighed for at styre mange af indstillingerne selv – såsom lys og lukketid. Det kræver selvfølgelig, at man forstår sig på dem, men gør man det, kan det give rigtig gode resultater. Derudover hjælper Raw mode til efterredigeringen. Filen er en del større, men det er fordi den indeholder flere oplysninger, som giver flere redigeringsmuligheder postproduktion." forklarer Samy.
Lysforhold er fortsat en stor udfordring
Selvom smartphonekameraer bliver bedre, er der fortsat udfordringer, især med lysforhold. "Tager man billeder om dagen, fungerer telefonens kamera super. Dog i mørke settings om aftenen eller til en koncert kan telefonen have svært ved at følge med, og her er et rigtigt kamera bedre,” forklarer Samy Khabthani.
Udviklingen inden for smartphonekameraer fokuserer på at forbedre evnen til at håndtere forskellige lysforhold. Claus Holm, landechef for Samsung Danmark, fortæller: "De senere år har vores telefoner fået flere og flere kameraer. For eksempel har vores Ultra-model hele fem kameraer. Netop de mange kameraer skal til for at styrke kameraets evner. I en tynd telefon er der ikke plads til det, der er i et rigtigt kamera, men ved at give telefonen flere kameraer kan man blandt andet give den flere muligheder for at fange lysinput, indfange vidvinkel og mere."