Prequel-serie til The Book of Eli på vej med John Boyega som ung Denzel Washington
30 år før den originale film!
Tilbage i 2010 havde vi Denzel Washington i front på neo-western-katastrofefilmen The Book of Eli, hvor Washington spiller en ensom drifter på rejse gennem et postapokalyptisk unives.
Med sig har han en bog, der efter sigende indeholder hemmelighederne til menneskehedens frelse - 30 år forinden gik verden nemlig under efter en atomkrig.
Nu er der en ny serie på vej, som agerer prequel til den originale historie - det vides endnu ikke, hvad serien kommer til at handle om, eller hvad serien vil hedde.
Det vi derimod ved om serien er, at Star Wars-skuespiller John Boyega skal spille en yngre udgave af Denzel Washington ifølge Deadline.
Serien foregår desuden 30 år før den originale film - og i den film får vi fortalt, at det er 30 år siden, at atomulykken skete.
Så måske vi får en serie, der dykker ned i det begyndende dommedag?
Vi får se - stay tuned, så holder vi jer opdateret!