Film
Premieredatoerne for næste Indiana Jones og Star Wars film er på plads
Så kan du godt hive fem-års kalenderen frem
Lucasfilms kunne i går afsløre datoerne for et par af deres fremtidige film, nærmere bestemt Star Wars episode 9 og Indiana Jones 5.
Star Wars: Episode IX, den tredje og lukkende film, for tredje trilogi, får ikke premiere op til jul, som de øvrige i serien, men derimod den 24. maj 2019. Instruktøren på denne film blev også afsløret i samme omgang. Æren tilfalder Colin Trevorrow, manden bag Jurassic World fra 2015, og.. ja, det er faktisk det. Et spændende valg, som vi over hovedet ikke har nogen forudsætninger for, hvad vi kan forvente.
Den femte i serien af Indiana Jones film, har også fået en premieredato. Nu husker du måske, at Shia LaBeouf var lige ved at hugge Indys hat i Kingdom of the Crystal Skull, men det lader ikke til, at han dukker op i den nye. I hvert fald er det eneste der er annonceret, at Harrison Ford genoptager sin rolle som Doctor Jones, og at Steven Spielberg endnu en gang instruerer. Filmen er premieresat til den 10. juli 2020.