Connery

Powersolo og Defectors

Powersolo og Defectors kollaborerer på ep'en Snot Dum. Læs anmeldelsen af seneste wacko udspil fra ambasadørerne af dansk punk'a'billy.

4 ud af 6 stjerner
Powersolo og Defectors
Bad Afro Records og Crunchy Frog, begge to uafhængige pladeselskaber med stor succes, er gået sammen i en Bad Afro Alliance og har i den forbindelse udsendt EP'en Snot Dum, med to af dansk mest originale punk'a'billy orkestre, Powersolo og Defectors.

Powersolo optræder med 2 hjemmebryggede tracks "Dum Dum Dum" og "Cloriusmand" og Defectors har valgt at nyfortolke to fremragende gamle Shu-Bi-Dua numre fra de tidlige 70'ere, nemlig "Frk. Snot" og min all-time-favorite, "Små Blå Mænd".

Musikken er swingende som bare fanden og især Defectors rammer plet med deres Shu-Bi- Dua fortolkninger. Det er beskidt og fandens funky.

Powersolo har fået udvidet besætningen med blæsere, hvilket giver dem en cool stor retrosound og det klæder de bindegale medlemmer, Kim Kix, Atomic Child og Jens Benz.

Skulle der være læsere fra den hedengangne Armsved-tid, vil I måske huske, at Powersolo var det første band jeg anmeldte på siden. Dengang med den ultrafede It's Raceday and Your Pussy is Gut. Et album, der sparker dig noget så gedigent i n!sserne, får dig til at glemme dit navn og danse stammedans på kakkelbordet.

EP'en her er jo bare en kort bemærkning med sine fire numre - men den sparker nu pænt hårdt, skal jeg hilse at sige.

Hele garage, punk'a'billy-stilen er blevet populær og stilren med bands som Jon Spencer Blues Explosion, White Stripes, Blue Van, Helacopters m.f. Og det er en fornøjelse at have to så kompetente repræsentanter som defectors og Powersolo på den hjemlige scene.

Vi skal glæde os til at orkestrene udgiver deres næste langspillere på deres respektive pladeselskaber Bad Afro Records og Crunchy Frog.

Powersolo og The Defectors; Snot Dum EP, ude nu (Crunchy Frog/Bad Afro Records, 2005)
ANNONCE
Del

Seneste nyt

Annonce