Porsche præsenterer billigere Taycan - uden firehjulstræk
Det er sjældent at Porsche introducerer en langsommere version af en specifik model, men når det kommer til deres elbil Taycan, må undtagelsen bekræfte reglen.
Den nye Porsche Taycan er stadig den kraftigste indstignings-model de nogensinde har lavet... I denne version kommer Taycan kun med baghjulstræk, og to forskellige batteripakker: Performance med 402 hk og en WLTP rækkevidde på 431 kilometer - og Performance Plus med 469 hestekræfter og en rækkevidde på 484 kilometer.
På grund af vægtforskellen i de to batteripakker, leverer begge versioner en 0-100 km/t sprint på 5.1 sekunder.
Den nye Taycan bliver den billigste model i serien med en tysk startpris på 83.520 euro - næsten halvdelen af prisen for en Porsche Taycan 4S.