Diverse mad
Populære is
Pressemeddelelse: Danskernes ti mest populære is
PRESSEMEDDELELSE:
Det ligger fast, at danskerne elsker sodavands-is og vanilje-is med chokoladeovertræk. Vilstrup Research har spurgt 2550 personer ud om deres is-vaner, svarene er meget klare med Magnum og Kung Fu som de foretrukne is.
Ni af de ti mest foretrukne is i Danmark kommer fra Frisko, der dermed har taget førertrøjen som leder af is-markedet i Danmark.
– Det er en position, vi er meget bevidste om, stiller krav til os. Det er jo en gave at få sådan en cadeau, men det kræver, at vi ikke fristes til at “falde hen” i vores egen succes, siger direktør Marianne Kirkegaard fra Frisko.
Der er hele tre Magnum varianter blandt de ti mest populære, og ellers er det de klassiske danske sodavands-is som Kung Fu, Champagnebrus, Københavnerstang og Filur, der topper.
De sidste tre år har Frisko domineret det danske is-marked ved at have ni af de ti mest populære is på isskiltet.
– Der er mange forklaringer på topplaceringerne. Vigtigst af alt har vi nogle meget aktive kunder, der bruger deres indflydelse på Frisko. Kunderne involverer sig i os, og de viser os gang på gang, at is er lig med følelser, og de er virkeligt medbestemmende omkring udvalget på isskiltet.
Det har vi senest set med Kung Fu isen, der kom tilbage på isskiltet, da P3 kørte en kampagne og forrige år kvitterede kunderne med at stemme Kung Fu til vinder af is-valget, siger Marianne Kirkegaard.
– Vi har tillid til, at vores succes primært må tilskrives, at vi har nogle gode is og at vi belønnes for modet til både skæve og provokerende markedsføringstiltag, senest med sensuelle tv-reklamer, der sætter mange følelser på det at spise is, siger den danske direktør.
Samlet Top 10:
1. Magnum Mandel, Frisko
2. Kung Fu, Frisko
3. Magnum Classic, Frisko
4. Kæmpe Læske, Premier
5. Champagnebrus, Frisko
6. Københavnerstang, Frisko
7. Filur, Frisko
8. Cornetto Classico, Frisko
9. Magnum Dobbelt Karamel, Frisko
10. Daim, Frisko
Connery.dk spørger: Hvad er din favorit-is??