Film
Popkulturen er den største scene for klassisk musik: Og apropos, her er et par oplevelser du bør overveje
Strygere, hornmusik og store kompositioner er super nederen, eller hvad?
Klassisk musik, er det ikke sådan noget for gamle mennesker og eliten?
Det er et spørgsmål jeg ved første indskydelse sagtens kunne finde på at sige ja til. Men det er ikke sandt, og slet ikke anno 2018.
Klassisk opstillinger af klassisk musik, er måske ikke så tillokkende for mange unge, men hvad så med de store kompositioner vi alle er vokset op med, og elsker? Hvad med Star Wars musikken, der er skabt af John Williams, der ligeledes har mestret fantastiske stykker til Jurassic Park, Indiana Jones og ikke mindst Harry Potter? Hvad med Howard Shore der har leveret de episke lydbilleder til Ringenes Herre filmene, eller Ramin Djawadi der står bag de nyere ikoniske melodier i Game of Thrones, Warcraft og Westworld?
Og jeg kradser kun lige i overfladen – tænk også på spilindustrien, der i de seneste 20 år har feedet klassisk musik ind i deres titler, og skabt ikoniske stykker der også lyttes til udenfor spillene.
Det handler om følelser og tilhørsforhold – og hvor de store komponister med stor hæder, respekt og mange år på bagen måske ikke har den samme connection til nutidens tilskuere, så har den nye generation af musik, skabt til vores tiders underholdning, et helt andet greb i os.
Grunden til min lille tankestrøm her, er at jeg i de seneste dage har set et par forskellige opslag fra folk der har været i Musikhuset Aarhus for at se Lord of the Rings: The Two Towers in concert. En unik oplevelse, hvor man genser de nyklassiske film – som bliver akkompagneret af live-musik. Det er en unik og fantastisk oplevelse, som ingen må snyde sig selv for. Jeg og min kollega var selv inde og se en sådan forestilling sidste år, og det kan du læse mere om her.
Her er de næste episke oplevelser i den kategori, du ikke må snyde dig selv for:
10/10 og 12/10: Ringenes Herre Live: De to tårne. Musikhuset Aarhus.
17/10: Harry Potter og fangen fra Azkaban in concert. Musikkens Hus Aalborg
18/10: Harry Potter og fangen fra Azkaban in concert. DR Koncerthuset
19/10: Harry Potter og hemmelighedernes kammer in concert. Odeon, Odense
6/11: Casino Royale in concert. Aalborg Kultur og Kongrescenter
7/11: Casino Royale in concert. Odense, Odeon.
8/11: Casino Royale in concert. Musikhuset Aarhus.
10/11: Casino Royale in concert. Det Kgl. Teater.
Fra Youtube.