Poor Things: Oplev Emma Stone i syret Frankenstein-film
Traileren til Poor Things afslører et spændende stjernecast
Den græske instruktør Yorgos Lanthimos er klar med en ny film, 'Poor Things', og traileren, til filmen der får premiere i januar 2024, er ude nu.
'Poor Things' er et værk fra Yorgos Lanthimos og produceren Emma Stone, der tager os med på en fortælling om Bella Baxter (Stone), en ung kvinde der bliver bragt til live igen af den geniale, men uortodokse videnskabsmand, Dr. Godwin Baxter (Willem Dafoe).
Under Baxters beskyttelse er Bella ivrig efter at lære. Hun forlader ham for at udforske verden sammen med den glatte og dekadente advokat, Duncan Wedderburn (Mark Ruffalo). Fritaget fra sin tids fordomme bliver Bella standhaftig i sin kamp for ligestilling og befrielse.
'Poor Things' er baseret på bogen af Alasdair Gray. Manuskriptet er skrevet af Tony McNamara, hvilket markerer det 2. samarbejde mellem ham og Lanthimos efter deres fælles projekt 'The Favourite'. Filmen er produceret af Ed Guiney, Andrew Lowe, Yorgos Lanthimos og Emma Stone.
Traileren giver et lille indblik i det visuelt unikke univers, som Lanthimos er kendt for.