Viral
Politiet stoppede et vanvittigt el-løbehjul: Du kan ikke forestille dig topfarten
Der findes folk, der tuner deres bil.
Der findes folk, der tuner deres motorcykel.
Og så findes der åbenbart folk, der kigger på et el-løbehjul og tænker: “Hvad nu hvis det kunne følge med på motorvejen?”
Det var nogenlunde den tanke, der førte til en noget opsigtsvækkende politisag i den spanske by Cornellà de Llobregat nær Barcelona.
Her stoppede politiet nemlig en mand på et elektrisk løbehjul, som ved første øjekast lignede et ganske almindeligt køretøj.
Men da myndighederne efterfølgende testede løbehjulet på en dynamometerbænk, viste det sig, at maskinen kunne præstere en topfart på hele 139,4 km/t.
Ja, du læste rigtigt.
139,4 km/t.
På et løbehjul.
Fra bytrafik til MotoGP
Ifølge den spanske avis Diario de Girona blev løbehjulet først bemærket af en patrulje fra Mossos d’Esquadra, som fandt det mistænkeligt hurtigt.
Efterfølgende blev det undersøgt af den lokale Guàrdia Urbana, der kunne konstatere, at køretøjet var ulovligt modificeret.
Læs også:
Ikke bare hurtigt, det er selvfølgelig også ulovligt
Problemet var ikke kun farten.
Føreren blev også anmeldt for aldrig at have erhvervet sig et kørekort, for manglende forsikring og for at køre et køretøj uden den nødvendige certificering fra de spanske trafikmyndigheder.
Løbehjulet blev naturligvis beslaglagt på stedet.
Og det er måske meget godt.
For mens almindelige elektriske løbehjul i Spanien, ligesom i store dele af Europa, er begrænset til omkring 25 km/t, bevægede dette eksemplar sig i en hastighedsklasse, hvor de fleste nok ville foretrække både styrtbøjler, airbags og en god portion livsforsikring.
Cornellàs politi har investeret i særligt testudstyr, som kan afsløre manipulerede køretøjer. Ifølge lokale myndigheder har man allerede beslaglagt over 140 modificerede køretøjer siden teknologien blev taget i brug.
Det her var bare det mest ekstreme tilfælde.
Læs også: