Motor

Polestar 3 er på vej

Den svenske el-SUV Polestar 3 kommer til efteråret

Polestar 3 er på vej
Polestar 3
Mikkel M. Vermeulen
Af Mikkel M. Vermeulen 8. juni 2022

Polestar har netop fremvist første billeder og en lille teaser-video fra deres kommende SUV, som får navnet Polestar 3. 

De nye glimt af bilen kommer i forbindelse med en annoncering af, at verdenspremieren på den nye bil falder i oktober måned 2022. 

Kunder kan forvente at bestille en Polestar 3 på lanceringsdagen, og produktionen af bilen forventes at gå i gang i starten af 2023. Polestar 3 vil blive produceret i USA og Kina.

“Polestar 3 er en SUV lavet til den elektriske tidsalder. Det er en stor high-end og luksuriøs elbil, hvis stærke brand identitet udvider vores eget design”, siger Thomas Ingenlath, administrerende direktør i Polestar. "Med denne bil bringer vi 'sport' tilbage i SUV'en, hvilket er tro mod vores performance-rødder."

Han tilføjer: "Det er en stor milepæl for vores virksomhed, og noget der sætter yderligere skub i vores vækstrejse og skriver os ind i et nyt kapitel."

Polestar planlægger at lancere en ny bil hvert år i de næste tre år, og Polestar 3 er den første i rækken. Polestars målsætning er at øge deres tilstedeværelse til mindst 30 globale markeder inden udgangen af 2023. Dette understøtter samtidig Polestars planer om at tidoble væksten globalt fra ca. 29.000 biler i 2021 til ca. 290.000 biler ved udgangen af 2025.

PlayStation har lige udgivet et gratis, nyt Gran Turismo spil

Læs også: PlayStation har lige udgivet et gratis, nyt Gran Turismo spil

Xiaomi lancerer Ferrari-inspireret SUV til 2025 som Tesla-konkurrent

Læs også: Xiaomi lancerer Ferrari-inspireret SUV til 2025 som Tesla-konkurrent