Connery

Pokemon-udstilling på Van Gogh-museum skaber kæmpe efterspørgsel på unikt Pikachu-kort

Pikachu-selvportræt får kortsamlere til at savle i flok.

I et meget uventet og overraskende samarbejde har vi nu efter lang tids spekulationer fået løftet sløret for Pokémon x Van Gogh.

Van Gogh-museet i Amsterdam har åbnet dørene for en unik synergi mellem det eventyrlige pokemon-univers og Van Goghs unikke malerier.

"Dette samarbejde giver næste generation mulighed for at lære Vincent Van Gogh kunst og livshistorie at kende på en forfriskende ny måde. The Van Gogh Museum og The Pokémon Company International har trukket på mange års undervisningsekspertise til at skabe en unik oplevelse for børn og voksne.", fortæller lederen for museet Emilie Gordenker. 

Og som forventet, når der er noget limiteret omkring Pokémon - så går folk amok. 

Der er kommet smæk på tilstrømningen af samlere, der gerne vil have fingrene i et unikt promo-kort.

Det er en Pikachu-kort, som er illustreret som et Van Gogh-inspireret selvportræt - og lige nu bliver det solgt i dyre domme på nettet. 

Men måden man 'rigtigt' får fingrene i det på - det famøse Pika-Portrait - er ved at købe billet til museet og udfylde en formular, hvorefter man får udleveret promo-kortet fysisk.

Og ja - det er lige nu billigere at nappe en flybillet til Holland og en entre-billet til Van Gogh-museet end at købe kortet online!

Selve udstillingen har Van Goghs malerier sammen med portrætter af nogle af de mest velkendte karakterer i Pokémon-universet - og der vil også være forskellige workshops og spændende ting for alle aldre.

Udstillingen fortsætter indtil 7. januar 2024. 

ANNONCE
Pikachu-kortet. - Pokemon-udstilling på Van Gogh-museum skaber kæmpe efterspørgsel på unikt Pikachu-kort Pikachu-kortet.
Del

Seneste nyt

Annonce