Pokemon

Pokémon-kaos og jagten på Mega Greninja: Vi udlodder fede præmier i forbindelse med Chaos Rising

Skal du have et lod med?

Den nye Pokémon TCG-udvidelse Chaos Rising ramte butikkerne sidste fredag, og samlere er allerede gået helt i selvsving over de nye chase-kort, de vilde illustrationer og især én bestemt ninja-frø med alt for meget attitude.

I forbindelse med lanceringen skyder vi derfor en lille konkurrence i gang, hvor du kan score alt fra booster packs til en spritny Elite Trainer Box.

Og ja – Chaos Rising er allerede ved at udvikle sig til en af de mest hypede Pokémon-udvidelser i Mega Evolution-serien.

Mega Evolution-serien fortsætter med ren kaosenergi

Chaos Rising er den fjerde store udvidelse i Pokémon TCG’s nyere Mega Evolution-serie, som bygger videre på mega-formerne fra Pokémon-universet og især den kommende Legends: Z-A-æra.

Udvidelsen kredser omkring Lumiose City, hvor Mega Floette ex spreder totalt kaos gennem byen, mens Mega Greninja ex, Mega Pyroar ex og Mega Dragalge ex forsøger at stoppe ødelæggelserne.

Temaet er markant mørkere og mere actionpræget end mange af de tidligere Scarlet & Violet-udvidelser, og det kan også mærkes på kortenes artwork. Flere af illustrationerne har nærmest anime-film vibes med neonbelyste byer, eksplosive kampscener og de ultra detaljerede special illustration rares, som samlere allerede er begyndt at jagte hårdt online.

Det store chase-kort? Mega Greninja ex

Hvis man følger Pokémon-kort bare en lille smule, så ved man allerede godt, hvilket kort folk prøver at trække lige nu.

Mega Greninja ex er uden tvivl den største chase i Chaos Rising.

Især Hyper Rare- og Special Illustration Rare-versionerne er allerede blandt de mest eftertragtede kort i hele Mega Evolution-serien.

Kortet er ikke kun populært blandt samlere. Det ser også ud til at få en ret voldsom rolle i det konkurrencedygtige meta, fordi det kombinerer hurtig damage placement med ekstrem offensiv styrke.

Samtidig er der også massiv hype omkring flere af de alternative illustrationer, især de mere cinematic full-art cards, som Pokémon TCG næsten er blevet lige så kendt for som selve gameplayet.

Og ærligt talt? Det er præcis den slags udvidelser, der får folk til at købe “bare én booster mere”.

Sådan deltager du i konkurrencen

Vi udlodder følgende præmier:

  1. præmie
  • 1 Elite Trainer Box (ETB)
  1. præmie
  • 2 Build & Battle-bokse
  1. præmie
  • 10 booster packs

Konkurrencen kører fra d. 20. til d. 30. maj kl. 12.00.

For at deltage skal du sende en mail med teksten “CHAOS” til:

[email protected]

Du kan kun deltage én gang.

Happy hunting!