Connery

PlayStations Virtual Reality får officiel PC-understøttelse

PS VR2 er ikke længere en konsoleksklusiv gadget

Jeg var egentlig ret begejstret da PlayStation udgav deres nye Virtual Reality-headset i 2023. PSVR2 blev lanceret med fede first-party titler og løftet om mere - men siden da har mine VR-drømme mest samlet støv, fordi der ikke har været de helt store don't miss-udgivelser på VR-platformen til PlayStation. 

VR lever stadig sit bedste liv på PC, hvor både store titler og indies konstant dukker op gennem launchere som Steam - og nu har PlayStation valgt at give indehavere af PSVR2 adgang til at bruge headsettet med en PC. 

Det sker gennem et nyt adapter 'PlayStation VR2 PC Adapter¨, der netop er blevet lanceret til en vejledende salgspris på 59,99 euro. 

Opsætningen skulle være relativt simpel. Man forbinder headsettet til en PC gennem adapteret, og downloader to apps fra Steam; PlayStation VR2 og SteamVR og så er men ellers klar til også at bruge PlayStation-kittet til SteamVR-titler. 

Det giver adgang til nye oplevelser som PSVR2 ejere ikke har haft mulighed for tidligere, med blandt andet spil som Half Life: Alyx og Fallout 4 VR. 

Mangler nogle PS5-features

Det er dog ikke alle features fra VR2-headsettet der fungerer med VR-oplevelsen på PC, hverken eye tracking, adaptive triggere eller HDR er tilgængelig på PC - dog er det muligt at spille VR med 4K opløsning.

Se også vores oprindelige anmeldelse af PlayStation VR2

ANNONCE
PSVR2 PC-adapter features
?si=oCgsPCMLZbYBv4hk
Del

Seneste nyt