Connery

PlayStations Gamescom overraskelse er en interaktiv live-action thriller, du kan spille i dag

ERICA er et eksperimentielt take på gaming

Helt ud af det blå lancerede PlayStation deres nye satsning ERICA, under spilmessen Gamescom i Køln. 

ERICA er et anderledes take på gaming, der kombinerer live-action med gaming-features, lidt som vi blandt andet har set det med Netflix interaktive programmer som Black Mirror Bandersnatch

Den interaktive thriller byder på et helt cast af skuespillere, der har indspillet "spillet", med et væld af forskellige takes, der giver spilleren mulighed for at forme sin egen historie, baseret på de valg man træffer undervejs. 

Spillet har flere forskellige slutninger for titelkarakteren Erica, der efterforsker omstændighederne for sin fars død, men det er svært at komme meget ind på handlingen, uden at risikere at spoile det for andre, og derfor er traileren den bedste introduktion til ERICA.

ANNONCE
Erica lanceringstrailer

Det er muligt for spillere at styre oplevelsen, enten via en PlayStation 4 controller, eller den specialudviklede ERICA-app, der både er tilgængelig til iOS og Android. 

Spillet er ude nu til PlayStation 4, og har en vejledende pris på 79 kroner. 

Del

Seneste nyt