Connery

PlayStation Portal: Sonys håndholdte spillemaskine har fået sit officielle navn

PlayStation sætter sigtet mod game-streaming

Vi har haft en heftig uge med gaming-nyheder, og efter at have været fysisk afsted til Gamescom 2023 i Køln, er jeg nu tilbage ved tastaturet, og klar til at samle op på alle de ting jeg har lært. 

Den første nyhed, er rent faktisk ikke Gamescom-relateret, men dog gaming-relateret. PlayStation, der ligesom sidste år glimrede ved sit fravær til Gamescom, til fordel for deres egne online-fokuserede streaming-afsløringer i PlayStation Showcase.

Og i år er der endnu mere fokus på streaming, PlayStation overhalede nemlig Gamescom-messens nyheder indenom, med en officiel annoncering af deres nye håndholdte gadget, der tidligere gik under navnet Project Q

PlayStation har nu døbt deres nye håndholdte sag; Portal - og hvad det egentlig er for en sag, er blevet mere konkret. Forhåbentligt, sidder der ikke alt for mange PlayStation-fans derude, som havde håbet på en næste-generations håndholdt, ala PSP, for PlayStation Portal er et helt andet dyr...

Andre nyheder fra PlayStation-land: PlayStation 5 er lige nu billigere end nogensinde, i en begrænset periode.

ANNONCE
PlayStation Portal - PlayStation Portal: Sonys håndholdte spillemaskine har fået sit officielle navn PlayStation Portal

Portal: Et remote-play device

PlayStation Portal er spiller ind i et område, der lige nu udvikler sig med lynets hast - nemlig muligheden for at game fra en enhed, uden at skulle behøve en hel masse tungt-processerende hardware. Men Portal er ikke et cloud-streaming device i den gængse forstand.

I praksis er PlayStation Portal en PlayStation-controller, der er blevet delt op på midten og tilsat en 8" LCD-skærm og netværksfunktionaliteter. 

PlayStation Portal giver dig muligheden, for at spille spillene fra en (din egen) PlayStation 5 konsol, hvorsomhelst i verden - så længe du og din PlayStation 5, begge er koblet op på en internetforbindelse, der tillader det. 

Det betyder altså, at du SKAL have en PlayStation 5, for på nogen måde at få glæde af en PlayStation Portal - til gengæld muliggør den så, at du kan fortsætte dit spil på konsollen, hvor det passer dig - uanset om det er på toilettet i rummet ved siden af, eller om det er på den anden side af kloden. 

ANNONCE

Ikke umiddelbart revolutionerende

PlayStation Portal er altså ikke umiddelbart den revolution, vi kunne have håbet på, hvis du spørger mig. 

Mens Nintendo Switch fortsat nyder popularitet som håndholdt konsol, og nytilkomne multi-platform håndholdte som Steam Deck, giver stor fleksibilitet og mulighed for at spille dedikerede håndholdte spil, er PS Portal låst fast til en fysisk konsol. 

Derfor er Portal også et lidt specielt produkt, der tyder på at tale ned i en smal niche - som dog er stor nok, til at Sony Interactive Entertainment, har vurderet at der er et marked for den. 

ANNONCE

Men er der noget nyt i den?

Uden at have haft hænderne på PlayStation Portal, er det selvfølgeligt svært at svinge dom over den, så det vil jeg undlade at gøre. 

Dog er det værd at bemærke, at et device, der udelukkende tillader PlayStation Remote Play, for mange godt kan virke overflødigt. PlayStation har i forvejen udviklet en Remote Play-funktion, der tillader folk at streame direkte spil fra deres PlayStation-konsol på deres smartphones - en funktion der virker udemærket, uden vi helt har fundet nogle fantastiske brugsscenarier for det. 

Hvad PlayStation dog understreger med PlayStation Portal, er at de med deres egen hardware, er i stand til at levere en meget hurtigere forbindelse mellem konsol og håndholdt - og det er særligt interessant, hvis man er til multiplayer-spil, hvor latenstiden er en afgørende faktor for oplevelsen. Om det er nok til at gøre PlayStation Portal til en succes, vil tiden vise. 

PlayStation Portal lanceres senere i 2023 - til en vejledende (europæisk) salgspris på €219.99 - godt 1650 danske kroner. 

Prisen lander i samme niveau som en Nintendo Switch Lite, der også er håndholdt, men grundlæggende et helt andet device. 

ANNONCE
Del

Seneste nyt

Annonce