Gaming
Playstation lancerer controller som skal hjælpe handicappede
PlayStation 5 Access-controlleren kan bygges om efter gamerens behov
Global Accessibility Awareness Day falder hvert år 3. Torsdag i maj måned. Dagen sætter fokus på digital adgang og inklusion for folk, som lever med sygdomme eller nedsat funktionsevne. Dette omfatter over 1 milliard mennesker i verden.
Playstation har i forbindelse med Global Accessibility Awareness day udgivet informationer om Access controlleren, som er en Playstation 5 Controller designet til at gøre det nemmere for handicappede at spille Playstation. Idéen med Access-controlleren er, at den kan ombygges til at passe til forskellige hånd-udformninger og styrker.
Access Controlleren kommer med Analog-stickes, knapper i forskelige udformninger og størrelser, og så er controlleren flad, så den kan ligge stationært på en overflade. Access-controlleren kommer også med 4 aux-porte, som gør det muligt for spilleren at tilslutte endnu flere specialdesignede analaog-sticks, switches eller knapper.
Også inputs kan ændres, så spillere selv kan bestemme, hvilken knap skal gøre hvad. Input sensitiviteten kan også ændres, så man f.eks. skal bruge færre kræfter på at lave en handling i spillet, end normalt.
Access Controlleren får også en 'toggle mode', gør at man ikke behøver at lave konstant input, for at lave en aktion som kræver det. Det virker lidt lige som Caps Lock. Altså, hvis man i et spil skulle holde L1 nede for at sprinte, kan man nu blot trykke 1 gang, så sprinter man, og trykker man L1 igen, slår man toggle fra. Dette vil også gøre det til en mindre byrde, end at holde knappen i bund konstant.
PlayStation fortæller, at de er klar med mere information om controlleren i de kommende måneder – og det kunne tyde på en efterårslancering.
PlayStation Access introduktion