Gaming

PlayStation 5 Pro annonceret: Forventningerne er høje med nye forbedringer – det samme er prisen

Her er Sonys officielle information omkring PlayStation 5 Pro

PlayStation 5 Pro annonceret: Forventningerne er høje med nye forbedringer – det samme er prisen
PlayStation 5 Pro - Sony
Mikkel M. Vermeulen
Af Mikkel M. Vermeulen 10. september 2024

Sony har netop afsløret deres seneste skud på stammen i konsolfamilien – PlayStation 5 Pro.

Konsollen er sat til at ramme markedet den 7. november 2024, og med en vejledende salgspris på €799,95 (ca. 6.000 kroner – give or take, de danske priser afventer vi stadig), skal PS5 Pro at løfte gaming-oplevelsen til nye højder. Men hvad kan vi egentlig forvente af den nye konsol? Ifølge Sony selv, er der tale om en markant opgradering i forhold til den aktuelle PlayStation 5.

4987956

Høj grafik og høj ydeevne – nu uden kompromiser

En af de største frustrationer blandt spillere har ofte været valget mellem fidelity- og performance-mode. På den oprindelige PS5 skal man typisk vælge mellem enten smukke, grafiske detaljer eller en høj framerate for at opnå en mere flydende spiloplevelse. Ifølge Cerny viser statistikker, at cirka 75% af spillerne vælger performance-mode, men dette valg vil snart være en saga blot.

Med PS5 Pro lover Sony at fjerne dette dilemma. Målet er at levere grafik i næsten fidelity-kvalitet ved den ønskede framerate på 60 FPS eller mere. Det betyder, at vi som spillere kan nyde både skarpe grafiske detaljer og flydende gameplay – uden at skulle gå på kompromis.

I annonceringsvideoen blev det tydeligt, at Sony har lyttet til feedback fra både udviklere og spillere. Systemarkitekt Mark Cerny tog scenen og forklarede de tre største forbedringer, som PS5 Pro bringer til bordet – forbedringer, som Sony kalder "the big three". Ifølge Cerny er det netop disse opgraderinger, der vil skille PS5 Pro ud fra den oprindelige PS5.

Hurtigere GPU og op til 45% hurtigere rendering: Sony har givet PS5 Pro en kraftigere GPU, der kan rendere spil med op til 45% højere hastighed end PS5. Det betyder, at vi kan forvente mere komplekse og detaljerede spilverdenener, der indlæses endnu hurtigere end før.

Forbedret ray tracing: Ray tracing-teknologien er blevet kraftigt forbedret, og det betyder, at lys og refleksioner i spil vil fremstå endnu mere realistisk. PS5 Pro kan beregne disse lysstråler dobbelt eller endda tre gange hurtigere, end tidligere.

PlayStation Spectral Super Resolution (PSSR): En af de mest spændende tilføjelser er PS5 Pro’s nye AI-drevne teknologi, der analyserer billeder pixel for pixel og tilføjer ekstra detaljer. Det gør, at spil kan køre i højere opløsning uden at belaste systemet, og vi vil se skarpere og mere detaljerede billeder end nogensinde før.

 

PS5 Pro teknisk præsentation

Hvilke spil vil gøre brug af den ekstra power i PS5 Pro?

Flere spil er allerede blevet optimeret til PS5 Pro. Blandt dem finder vi store titler som The Last of Us Part II, Marvel's Spider-Man 2 og Ratchet and Clank: Rift Apart. Mark Cerny viste eksempler på, hvordan den øgede GPU-kraft og maskinlæringen fra PSSR gør en forskel. I The Last of Us Part II kunne man tydeligt se, hvordan den nye konsol leverer skarpere og mere detaljerede billeder, samtidig med at spillet kører ved en smooth 60 FPS.

Andre spil som Gran Turismo 7 og Hogwarts Legacy vil også drage fordel af PS5 Pro’s forbedrede ray tracing, hvilket betyder mere realistiske refleksioner og skygger. Dette kan i sidste ende skabe en mere fordybende og virkelighedstro oplevelse.

Er PS5 Pro pengene værd?

Med en pris på omkring 6.000 DKK placerer PS5 Pro sig i den dyrere ende af konsolmarkedet. Spørgsmålet er naturligvis, om den er pengene værd? Hvis du allerede ejer en PS5, er der ingen tvivl om, at du stadig har en kraftfuld maskine i hænderne. Men hvis du er blandt dem, der ønsker at tage dit gameplay til det næste niveau, og især hvis du har et 4K-TV eller en 120Hz-skærm, kan PS5 Pro være en investering, der betaler sig hurtigere end for andre.

Hvis du er klar til at tage springet ind i næste generation af konsolgaming, kan 7. november meget vel blive en dato, du bør markere i din kalender.

Er du klar til at opgradere til PS5 Pro, eller synes du, at din nuværende PS5 er mere end rigelig?

 

 

 

PlayStation fejrer 30 år med nostalgi: En rejse gennem gaming-historien

Læs også: PlayStation fejrer 30 år med nostalgi: En rejse gennem gaming-historien

LEGO James Bond-spil lækket: En spion i klodsformat vi aldrig fik

Læs også: LEGO James Bond-spil lækket: En spion i klodsformat vi aldrig fik