PlayStation 5 får ny stor update i April
Ny opdatering adresserer problemer omkring lagerplads og udvider sociale features
Efter fem måneder på markedet, er PlayStation 5 stadig et svært stykke elektronik at få fingre i, og efterspørgslen er global. Men, den nye konsol er blevet revset lidt, fordi det endnu ikke er muligt at udvide harddisken fra de 825 GB den sælges med. 825 GB fyldes meget hurtigt, og til forsvar henviser PlayStation til, at man reserverer den indbyggede lagerplads til PlayStation 5-titler, mens PS4-spil sagtens kan spilles fra en ekstern harddisk.
Midlertidig løsning på pladsproblemer
I den store april-opdatering, gør PlayStation det nu lidt lettere, for folk der allerede har plads-problemer med PS5-titler. Opdateringen gør det nemlig muligt, at flytte PS5-spil over på en ekstern harddisk - dog vil de ikke være spilbare her, men det gør det muligt for gamere, at organisere spilbiblioteket - og undgå at skulle slette og gendownloade PS5-spil, som man måske tager en midlertidig pause fra, mens et nyt spil er i fokus.
PlayStation fortæller også, at de stadig arbejder på at finde en løsning til udvidelsen af den interne lagerplads i PS5, som sker via M.2 hukommelse - udfordringen her, synes stadig at være, at der simpelthen ikke produceres nok af de ekstremt hurtige harddiske, der skal benyttes til denne opgave.
Cross-gen share og andre opdateringer
Foruden en tiltrængt feature til lagerpladsen, byder den nye opdatering også på en række andre muligheder.
Blandt andet bliver det muligt for PS4-spillere at se PS5-spilleres delte spilskærme - og også muligt at køre remote-gaming på en PS5 fra en PS4, via funktionen Share Play.
Desuden implementeres en række tilgængelighedsfeatures i PS5 kontrolpanelet - ligesom PlayStation-appen får en række nye muligheder, blandt andet det, at man vil kunne administreret spilbiblioteket på sin PlayStation 5 fra mobilen.
Tjek alle opdateringsplanerne for PlayStation 5 på Playstation Blog.