Connery

Pizza og specialøl: Anarkist åbner ny ølbar i Tivoli i dag

Dørene åbner i dag!

Hvis du lige mangler et sted at koble fra til fyraften i aften og befinder dig i Hovedstaden?

Så smut forbi Anarkists nye lokation, som er placeret i de gamle Beergarten-lokaler ved siden af Tivoli.

Det odenseanske ølbryggeri har længe været en pilgrimsrejse værd på grund af nytænkende, innovative og anderledes smage på øl-kreationerne - og nu spreder de vingerne ud og bringer øllet ud til endnu flere tørstige mennesker.

Selve Anarkist-baren er en hyggelig, stemningsfyldt location, hvor man i flere etager kan nyde et slag terning (hvor de i øvrigt har designet deres eget Anarkist-spil!), en god snak over en kold øl eller bare slå til søren med fadøl en masse.

På overetagen er planen på sigt, at man vil kunne lave en god base for kunde-forplejning, mødeomgivelser og større selskaber - mens underetagen er til dem, som kommer i mindre flok.

Hele omdrejningspunktet er selvfølgelig øllet, som flyder i rigelige mængder fra over 20 forskellige haner - som både byder på husets egne klassikere såvel som albuerum til andre geniale bryggerier i Danmark, såsom Schiøtz og Kissmeyer.

Desuden et stort udbud af flaskeøl i køleskabet, hvis du vil prøve hele paletten.

Foruden de nøje udvalgte ølhaner på væggen, vil der også løbende blive introduceret og skiftet ud med diverse gæstehaner, så der hele tiden er nye og spændende kreationer på programmet.

Anarkist-bar har også et andet trumf i ærmet - nemlig den tilhørende pizzabar, som serverer snacks, lækre pizzaer og små anretninger til øl-udvalget.

Menukortet er dedikeret til alt fra hurtige drop-ins og en hurtig øl på farten eller en længere aften med våde varer og nem aftensmad.

Planen er på sigt at udvide konceptet med en klassiker fra branchen - nemlig ad libitum.

Et stykke efter åbningen vil man kunne booke sig ind til et par timer i pizza og øl-himlen, hvor man indenfor en bestemt tidsperiode kan inhalerer så mange slices og kolde fadbamser, som man lyster.

Hvis du endnu ikke har prøvet kræfter med Anarkists magiske brygger-evner? Så er dette en oplagt mulighed for at udvide din øl-horisont!

PS. Anarkist har de vildeste IPA’er i arsenalet. Jeg siger det bare.

ANNONCE
Anarkist Bar

Adresse:

Bernstorffsgade 7, 1577 København

Officiel åbningdag:

20. august 2021

Del

Seneste nyt