Connery

Pizza bagt i kuglegrill

Laver du sommetider selv pizza, men sværger alligevel til den lokale pizzamands nummer 37 med ekstra ost - fordi den alligevel er lidt lækrere?

Pizza bagt i kuglegrill
Det kan faktisk sagtens lade sig gøre at lave en pizza, der er mindst lige så god som hos din lokale favorit pizzamand – efter min mening endda endnu bedre.

 Det der gør forskellen er dejen, fyldet og tilberedningen. 


Jeg vil anbefale at I investere i en pizzasten/plade, eller et bagestål, der kan købes hos den lokale isenkræmmer og gør, efter min mening, en kæmpe forskel. Det er meget vigtigt at opvarme stenen helt igennem, jeg gør det at jeg giver ovnen fuld skrue (min ovn kan klare 250 grader) – og lader stenen ligge med helt fra start og giver den 20 minutter på fuld varme. Fremgangsmåden er den samme i grillen, jeg varmer et helt ”rør” kul, hælder dem ud i grillen og bager stenen med i samme tid som i ovnen.
 
Stenen findes både i en firkantet og en rund model. Hvis du ofte bruger færdigkøbt dej, så er det nemmest med en firkantet – laver du din egen dej, så køb en rund, den passer også i kuglegrillen.
 
Denne opskrift giver to pizzaer /mad til to personer, og er faktisk min personlige favoritpizza. Du kan selvfølgelig bruge lige præcis det fyld, du vil.
 
Opstart
Varm et helt rør headbeads, eller andre langtidsholdbare kul. Når kullene er klar og helt hvide, skal de fordeles rundt i kanten af grillen - hvis du vil bage pizzaen i ovnen, så skal du først tænde ovnen når du er færdig med pizzasaucen.
 
Dej

25 gram gær

3 dl lunkent vand

1 spsk. olie

1½ tsk. salt

4 dl hvedemel

4 dl durum mel
 

1. Rør gæren ud i vandet og tilsæt olie, salt og mel.

2. Ælt det hele og lad dejen hæve i 1 time.

3. Slå luften ud af dejen, ved at tæske den (Bare tænk på en dum X)

4. Del dejen i to.

TIP: Mens dejen hæver, skal du gøre tomatsaucen klar.

 
Tomatsauce
1 spsk. olie
2 fint hakkede fede hvidløg
1 fint hakket løg
200 gram friske tomater i både
1 rød peberfrugt i tern
1 ds. hakkede tomater
1 lille dåse tomatpure
1 håndfuld frisk finthakket basilikum (eller 1 spsk. tørret).
1 håndfuld frisk finthakket oregano (eller 1 spsk. tørret).
Salt
Peber
 
1. Varm olien i en gryde.
2. Svits løg og hvidløg uden at det tager farve.
3. Tilsæt de friske tomater og peberfrugt og lad dem stege med nogle minutter.
4. Tilsæt de resterende ingredienser og lad saucen koge ind i ca. 15 minutter.
5. Lad saucen køle af.
 
Info: Det er nu du skal tænde ovnen på 250 grader varmluft, hvis du ikke tilbereder på grillen.
 

TIP: Hvis du vil have en mere "jævn" tomatsauce, kan du eventuelt blende den med en stavblender.
 
Fyld
½ pose revet Mozzarella ost
½ pose Chedar ost
1 kugle frisk Mozzarella i skiver
2 pakker Parmaskinke
1 pakke skyllet Rucola salat
Frisk revet parmesan
 
Tilberedning
1.  Rul de to kugler ud til to lige store cirkler, cirka samme brede som et stykke bagepapir.
2. Læg dem på bagepapir og på en plade.
3. Fordel tomatsauce på pizzaerne.
4. Fordel osten på pizzaerne.
5. Fordel Parmaskinken på pizzaerne

6. Bag dem nu i grillen eller oven i ca. 10 minutter
7. Pizzaen er færdig når bunden har fået en flot brun farve.
 
TIP. Ved bagning i grillen ”hælder” jeg forsigtigt pizzaen direkte ned i grillen fra bagepladen. Det er nemmest at lade pizzaen ligge på bagepapiret i grillen.
 
Servering:
Anret pizzaen med rucolasalat og friskrevet parmesanost, eventuelt et skvis lækker olivenolie.

Jeg bagte en 3 x portion, og lavede en masse små pizzaer til fryseren.
 
Bon Appetit!
ANNONCE
Del

Seneste nyt

Annonce