Filmpersonligheder
Pixar
Historien om verdens mest succesrige animationsselskab.
Pixar Animation Studios blev grundlagt i 1979 – først under navnet Graphics Group og var en del af Star Wars-skaberen George Lucas´ filmselskab Lucasfilm.
Steve Jobs (Apple) købte Graphics Group og omdøbte dets navn om til Pixar i 1986.
Den tidligere Disney-animator John Lasseter eksperimenterede meget med computeranimation, som på det tidspunkt var langt fra så godt, som det der laves i dag. Han blev en del af Pixar og lavede kortfilmene Luxo Jr. (1986), Red’s Dream (1987), Tin Toy (1988) og Knick Knack (1989).
Disney indledte deres legendariske samarbejde med Pixar i starten af 1990érne. Det førte til skabelsen af verdens første computeranimerede spillefilm – Toy Story (1995).
En teknisk milepæl indenfor nyere filmhistorie, der også fortalte en hjertevarm fortælling om legetøjsfigurerne Woody og Buzz, der bliver hinandens bedste venner.
Produktionen af filmen var ikke nem og mange computerprogrammer blev skabt for at kunne animere figurerne og realisere deres miljø på en overbevisende måde. Filmen blev belønnet med en ”Special Achievement Award” ved Oscar-uddelingen 1996 og blev et stort biografhit verden over.
Toy Story 3 (2010)
Up (2009)
WALL-E (2008)
Ratatouille (2007)
Cars (2006)
The Incredibles (2004)
Finding Nemo (2003)
Monsters, Inc. (2001)
Toy Story 2 (1999)
A Bug´s Life (1998)
Toy Story (1995)
Pixar´s samarbejde med Disney forsatte efter Toy Story med flere mesterværker som A Bug´s Life (1998), Toy Story 2 (1999), Monsters, Inc. (2001), Finding Nemo (2003), The Incredibles (2004), Cars (2006), Ratatouille (2007), WALL-E (2008) og Up (2009).
Alle sammen er store succeser og fem af dem har vundet en Oscar for bedste animationsfilm. Ved siden af det enorme arbejde med spillefilmene, har Pixar-folket også haft tid til at lave små, fremragende kortfilm som f.eks.: Geri’s Game (1997), For the Birds (2000) og Lifted (2006).
I 2006 købte Disney Pixar for en gigantisk sum af 7.4 billioner dollars (!) og samtidig blev Lasseter leder af Disneys kreative afdeling indenfor animation.
Pixars seneste kæmpehit er den længe ventede treér til deres fantastiske Toy Story-serie, Toy Story 3 (2010).
I den kommer Woody, Buzz og de andre legetøjsfigurer i problemer, da de havner i børnehjemmet Sunnyside Daycare – et slags plejehjem for gammelt legetøj. Der møder de den lillafarvede bamse Lots-O’-Huggin’ Bear og Barbie´s kæreste Ken!
Pixar har endnu ikke skuffet hverken filmanmeldere eller publikum og hvordan har de formået undgå det? Simpelt. For hos dem betyder historien simpelthen alt og teknologien kommer på en andenplads. De næste film fra dem er Cars 2, Brave og Monsters, Inc. 2.
Toy Story 3 havde premiere den 26/08 2010.
Toy Story 3: Trailer 2
Pixar.com
Wikipedia-side om Pixar