Connery

Piger i lange baner

Var vi i himlen eller var de allesammen lebbe?

Piger i lange baner
Fredag d. 5 december bliver en dag, vi sent glemmer her på Connery.dk - Det var dagen, hvor vi havde sat Diskotek Jacques i Hausergade i København i stævne. Og hvilket stævne det blev!

Vi havde hørt godt om stedet fra flere sider. "Det koster kun 295 kr. at komme ind, og så er der fri bar i ALT - og når vi siger ALT mener vi ALT... Strawberry D, Piña colada, Long island ice tea, Cuba Libre osv. Osv." - Vi troede på folket og drog af sted...

Selve Diskoteket

Diskotek Jacques er et semi tre-etagers sted. Der er et plan med bar og mindre ståplads, et plan med sofaarealer og et kælderplan med dansegulv og siddepladser hele vejen rundt. Der findes desuden en bar på både første etage samt i kælderen.

Barerne er udstyret med alt, hvad en gammel bartender kan ønske sig, og betjeningen er suveræn; man kunne jo frygte, at konceptet "fri bar" ville skabe kø kaos, men folk opfører sig faktisk pænt og roligt og der var ingen optakt til ballade på noget tidspunkt.

Pigerne - den vigtigste faktor...

Der var piger i hobetal. Vi følte os nærmest som jaget vildt. Hvor end vi kiggede hen mødte vi søde pige øjne, frække numser, flot hår og dansegulvet var for godt til at være sandt. Aldersmæssigt lå alderen på én 18-26 år - hvor de 22-23 havde mest at skulle have sagt.

Grunden til de mange piger kunne være, at de kun betaler 50 kr. for indgangen inkl. fri bar, imod vores 295 kr. - men regn lidt på det og tænk så på, hvor hurtigt 295 kr. er brændt af på alle andre diskoteker... Pigerne bekræftede desuden, at vi var i Himlen, for dem vi snakkede med var i hvert fald 100% hetero.

Og så blev alt sort

Aftenen var en af de bedste aftener ude i det Københavnske natteliv for undertegnede. Der blev fyldt i glassene, folk var glade og toiletterne var heller ikke at klage over. Der var piger nok til at tilfredsstille et helt kompagni soldater eller to, og bedst af alt så var bartenderne lynhurtige og gæsterne venlige.
ANNONCE
Piger i lange baner
Efter mangen en Long Island Ice Tea, blev alt sort for det meste af Connery.dks partycrew, hvilket betyder, at aftenen må have været suveræn. Vi har dog billeder til at bekræfte vores blotte tilstedeværelse og kan kun anbefale jer alle sammen at grave i lommerne og rykke en tur på Jacques i Hausergade.

Facts:

Pigefaktor: 6 piger for hver enkelt fyr

Åbningstider: Fredag fra 00.00 til 05.00

Pris: 50 kr. for piger / 295 kr. for fyre. I begge tilfælde inkl. fri bar.

Om torsdagen hedder stedet Retrobar, og om lørdagen er der bare normal aften, men er det samme kvalitet af pigerne, kan det ikke gå for langsomt med at komme afsted!

Adresse:

Jacques Discothéque

Hausergade 34

1128 København K

Connery.dk siger: Jacques, fordi du umuligt kan undgå at blive stiv og score!
ANNONCE
Del

Seneste nyt

Annonce