Phonofestival
dagen derpå
Det skal lige nævnes at det var undertegnedes første møde med elektronisk musik af den art, men bestemt ikke det sidste. Sjældent har jeg set så meget performance på så lidt plads. Lige meget hvor man kiggede hen var der noget nyt og spændende. Det startede allerede i indgangen med videokunst af Philip Jørgensen. Et utal af små fjersyn var stillet op som i et tårn, med små og forskellige indslag i hvert eneste af dem. Selve musik arrangementerne var delt op på to forskellige scener, den første og mindste som en cafe lige ved siden af baren og med samme stemning. Og den, større af scenerne længere inde bagved bygget op som et amfiteater, men med lækre bløde lænestole at sidde i.
Et af de bands som jeg specielt godt kunne li' den dag jeg var der hed Kid Kishore, og er et dansk/indisk multimix, en blanding af bollywood og albertslund eller chapati med frikadelle, en musik som tar dig med på rejse til det fjerne østen, mens du stadig står med begge ben dybt forankret i Odenseansk beton. Bag ham kører en Vindaloo-Western, som mest af alt minder om de gamle midnats film a la Rocky Horror Picture Show. En total oplevelse for både øje og sind.
Et af de bands som jeg specielt godt kunne li' den dag jeg var der hed Kid Kishore, og er et dansk/indisk multimix, en blanding af bollywood og albertslund eller chapati med frikadelle, en musik som tar dig med på rejse til det fjerne østen, mens du stadig står med begge ben dybt forankret i Odenseansk beton. Bag ham kører en Vindaloo-Western, som mest af alt minder om de gamle midnats film a la Rocky Horror Picture Show. En total oplevelse for både øje og sind.
Jeg kan kun sige at jeg er ked af ikke at have været der de foregående to dage også. Efter sigende skulle bl.a. også både tyske Felix kubin og hans landsmand Candie Hank, have været fantastiske. Så der er vist ikke andet at gøre end at glæde sig over at der bliver en næste gang og så ellers håbe at det snart er sommer igen og en ny Phonofestival.
