Huskøb

Pharrell har designet et Louis Vuitton hundehus til 450.000 kroner

Woof!

Pharrell har designet et Louis Vuitton hundehus til 450.000 kroner
Louis Vuitton Kennel Trunk
Mikkel M. Vermeulen
Af Mikkel M. Vermeulen 19. november 2024

Træt af plastikskåle og billige hundesenge? Pharrell Williams og Louis Vuitton har løsningen: Et hundehus, der koster mere end de fleste mere end den gennemsnitlige danskers bil.

Sig hej til Kennel Trunk – et designerhundehus, der kombinerer Louis Vuittons ikoniske luksusæstetik med praktiske funktioner til din firbenede ven.

Har vi officielt mistet forstanden?

Når hundelivet bliver ekstravagant

Kennel Trunk er Louis Vuittons klassiske hardsided case genopfundet – denne gang som en miniaturebolig til dit kæledyr. Med sin aftagelige dør, vinduer og tag ligner det et lille designerpalæ, hvor selv de mest krævende hunde kan føle sig hjemme.

Og selvfølgelig er der skruet op for luksusfaktoren:

  • Materialer i topklasse: Louis Vuittons monogram-canvas, kohudslæder og Vuittonite-foring.
  • Detaljer i guld: Fordi intet siger luksus som lidt bling på kanterne.
  • Praktisk og funktionelt: En skjult luge i bunden gør rengøringen nem, og huset kan personliggøres med din hunds navn via hot stamping.

Med målene 65 x 83 x 86 cm er der plads nok til, at selv en fransk bulldog kan strække benene – eller ligge på designerpuden, hvis den altså følger med.

15 gode grunde til, at en hund er bedre end en kæreste?

Læs også: 15 gode grunde til, at en hund er bedre end en kæreste?

Et statement for de ultrarige

Prisen? 450.000 kr. Ja, det er mere, end de fleste af os bruger på vores første bil. Men Kennel Trunk er ikke bare et sted, din hund kan sove – det er et statussymbol, der fortæller alle andre, at du (og din hund) spiller i en helt anden liga.

Og måske er det netop pointen. Pharrell og Louis Vuitton ved, hvordan de rammer dem, der vil skille sig ud.

Er det pengene værd?

Selvom vi griner lidt af idéen om et hundehus, der koster det samme som en bil, så ved vi godt, at nogen vil købe det. Og du kan selv få styr på den julegave lige her.

For hvad gør man ikke for at vise verden, at ens hund er mere priviligeret end 99% af verdens befolkning?

Hvad tænker du? Er det et genialt design eller bare endnu et over-the-top statussymbol?

Pharrell fortolker det vilde vesten i form af arbejdsinspireret Louis Vuitton-kollektion

Læs også: Pharrell fortolker det vilde vesten i form af arbejdsinspireret Louis Vuitton-kollektion