Connery

Pedro Pascal

Et kig på Pedro Pascals vilde karriererejse.

Det kan ikke være gået nogens næse forbi, at den talentfulde skuespiller Pedro Pascal har indtaget Hollywood.

Han har medvirket i nogle af de største film, franchises og serier i nyere tid og formået at spille en anderledes rolle hver gang - han har et unikt talent for at bringe sin karakter til live med et unikt særpræg, der gør, at han aldrig bliver typen, der bliver typecastet.

Tværtimod.

Han er nået til et punkt i sin karriere, hvor han er på trapperne til at få sin helt store solo-rolle, som med det rette manuskript og dygtige filmfolk snart kan give ham en Oscar-statuette.

ANNONCE
Ung Pedro Pascal. Foto: 20th Century Fox Television "Buffy the Vampire Slayer" - Pedro Pascal Ung Pedro Pascal. Foto: 20th Century Fox Television "Buffy the Vampire Slayer"

Pedro Pascals fulde navn er, José Pedro Balmaceda Pascal. Han blev født i april 1975 i Santiago og amerikanske såvel som chilenske rødder.

Han havde allerede en turbulent barndom som spædbarn, da hans forældre var aktive følgere af Allende, som var en modstandsgruppe mod diktatoren Pinochet.

Da han blot var 9 måneder gammel måtte de søge tilflugt på den venezuelanske ambassade og efterfølgende få asyl i Danmark.

Det hele endte med, at de flyttede til USA, hvor Pedro Pascal voksede op i Californien og Texas.

I hans unge dage dyrkede ham svømning, hvor han i en alder af 11 år deltog i en række konkurrencer - men besluttede sig for at lægge svømningen på hylden for at søge ind på Orange County School of Arts.

Han blev uddannet i 1997 og stod klar til at gå i krig med skuespillerfaget.

ANNONCE
Foto: Netflix "Narcos" - Pedro Pascal Foto: Netflix "Narcos"

Det skulle dog gå godt og vel 2 årtier, før man begyndte at lægge mærke til Pedro Pascal som den tour de force han har været i søgelyset de seneste år.

Hans tidligste roller byder på små biroller i store serier såsom Buffy the Vampire Slayer, The Good Wife, Homeland, The Mentalist og Graceland.

Ind fra sidelinjen kom rollen pludselig i hus som den notoriske karakter Oberyn Martell aka. The Viper i den fjerde sæson af HBOs hitserie Game of Thrones.

Og jeg tror ikke, at du behøver noget genopfriskningskursus i forhold til at huske, hvorfor hans karakter blev udødeliggjort og gjorde Pedro Pascal til et navn, som alle pludselig kendte. Lad os blot sige, at det rimede på kranieknusning og The Mountain.

Og herfra begyndte karrieren at tage fart, da han medvirkede som DEA-agenten Javier Pena i Netflix’ originalserie Narcos, som blev en af streamingplatformens helt store og mindeværdige serier. i et miks af fornemme optrædenerne på de skrå brædder og medvirken i større film såsom Kingsman: The Golden Circle, The Equalizer 2, Triple Frontier og Wonder Woman 1984 blev navnet Pedro Pascal hurtigt et navn med et omdømme.

ANNONCE
Foto: HBO "Game of Thrones" - Pedro Pascal Foto: HBO "Game of Thrones"

Og da han så medvirkede i Disneys spritnye Star Wars-serie, som tog alle Star Wars-fans med storm, var hans karriere for alvor nået til et punkt, hvor han kunne gnide albuer med alle de største stjerner. Vi snakker selvfølgelig hans rolle som Din Djarin i The Mandalorian.

I skrivende stund er han en af hovedrollerne i, hvad der allerede defineres som den bedste spil-adaptation nogensinde - nemlig The Last of Us.

Her spiller han den ikoniske Joel i det post-apokalyptiske univers, hvor det er op til ham at fragte den immune Ellie til de rette personer, inden hun bliver dræbt af svampeinficerede menneske-zombier.

Fremtidsudsigterne er lyse for Pedro Pascal, som er nået til et punkt, hvor han kan vælge og vrage i sin karriere - han har endda en ny sæson af The Mandalorian undervejs og så han på trapperne med blandt andet Pedro Almodovars nye film Strange Way of Life.

ANNONCE
Del

Seneste nyt