Film

Patrick Schwarzenegger deler rørenede video: “Jeg troede ikke jeg ville få den”

Patrick Schwarzenegger er måske søn af Arnold “I’ll be back” Schwarzenegger, men det betyder ikke, at han får rollerne serveret på en sølvbakke.

Patrick Schwarzenegger deler rørenede video: “Jeg troede ikke jeg ville få den”
Foto: https://www.flickr.com/photos/35560790@N03/with/5121366792/, CC BY 2.0, via Wikimedia Commons

Det er ikke hver dag, en Schwarzenegger græder.

Men da Patrick Schwarzenegger endelig kunne afsløre overfor sin familie, at han havde landet en stor rolle i HBO’s hitserie The White Lotus, var der ingen vej tilbage – tårerne flød, og familien fulgte trop.

Troede de ventede barn

Schwarzenegger, 31, delte øjeblikket på Instagram, hvor han fortalte, at han havde været så mærkelig og hemmelighedsfuld op til afsløringen, at hans mor, Maria Shriver, troede, at han og hans forlovede, Abby Champion, ventede barn.

“Maria troede, vi var gravide. Hun var nok gladere end jeg var! Og så begyndte jeg at græde. Og så gjorde hun. Og så min søster. Og så sad vi i en restaurant og tudede alle sammen. Det var en dominoeffekt!” skrev Patrick på Instagram.

Instruktør bag Captain America: Brave New World afslører: “Det var sindssygt at arbejde med Ford”

Læs også: Instruktør bag Captain America: Brave New World afslører: “Det var sindssygt at arbejde med Ford”

Fra familiepres til Hollywood-drøm

Patrick Schwarzenegger er måske søn af Arnold “I’ll be back” Schwarzenegger, men det betyder ikke, at han får rollerne serveret på en sølvbakke.

Faktisk var det hans mor og søster, der pressede ham til at søge rollen.

“Hver gang vi så The White Lotus, sagde min mor: ‘Hvorfor har du ikke prøvet at få en rolle i det der?!’ Og min søster skældte mig ud: ‘Du skal ringe til din agent NU. Det er latterligt, at du ikke er med!'”

Og hvad gør man, når ens mor giver én en verbal omgang, der ville få selv Arnold Schwarzeneggers ikoniske Terminator-replikker til at lyde blide? Man tager telefonen og gør, hvad hun siger.

Drømmerollen, han ikke troede, han ville få

Patrick husker stadig, hvordan han i stilhed modtog mailen om en audition – uden at fortælle nogen om det:

“Jeg tænkte bare: ‘Alle kommer til at prøve at få den her rolle. Jeg har så lille en chance, at det ikke engang er værd at nævne!'”

Men surprise: Han scorede rollen! Og det betød syv måneders optagelser i Thailand – lidt af et wake-up call for en nyforlovet mand.

“Jeg måtte sige til min forlovede: ‘Sorry, men jeg smutter til Thailand i syv måneder’… Perfekt timing, ikke?!” griner han.

Arnold Schwarzenegger gør grin med sønnens nøgenscene

Det er dog ikke bare glade tårer og familiehygge, der fylder i Schwarzenegger-klanen. Arnold Schwarzenegger var hurtig til at kommentere på sønnens optræden – især hans nøgenscene i serien.

“Hvad kan jeg sige – æblet falder ikke langt fra træet!” skrev Arnold, 77, på Instagram.

Om det betyder, at den gamle actionhelt selv har et par pikante historier fra sin karriere, må vi lade stå hen i det uvisse…

Ozzy Osbourne kunne have været med i Pirates of the Caribbean – men Sharon sagde nej

Læs også: Ozzy Osbourne kunne have været med i Pirates of the Caribbean – men Sharon sagde nej

Alle Marvels post-credit scener fra MCU, vi mangler at få en opfølgning på

Læs også: Alle Marvels post-credit scener fra MCU, vi mangler at få en opfølgning på