Patrick Nielsen misser vægten til lørdagens kamp med 400 gram - Men Mark O. Madsen tager kampen uanset
Den uklare form koster Patrick Nielsen dyrt
Den specielle MMA-kamp der er døbt 'Ingen Udvej', har kastet bokseren Patrick Nielsen ud i en MMA-fight mod Mark O. Madsen. Og drama har der været masser af undervejs.
Tidligere på dagen kunne min kollega på M! rapportere, at Patrick Nielsen, der mødte for sent op til dagens indvejning, også var over målvægten på 75.5 kilo.
Det gav Patrick to timer til at nå at smide 400 ekstra gram - men det skete ikke. I stedet står Patrick nu til at miste 200.000 kroner af kampgebyret, såfremt Mark O. Madsen stadig ønsker at kæmpe.
Og det lyder det gør Mark.
”Jeg havde regnet med, han kom og var i overvægt,”
”Jeg havde regnet med, han kom og var i overvægt,” lød det fra Mark O. Madsen, der dog på forhånd havde proklameret, at han ville tage kampen uanset hvad.
Dermed er kampen en realitet og trods de 400 gram overvægt, var det alligevel en trimmet og tændt Patrick Nielsen, der mødte op til indvejningen.
Over for ham stod ligeledes en tændt og toptrimmet Mark O. Madsen, der blandt andet brugte sin taletid på at love Patrick Nielsen røvfuld. Det obligatoriske staredown tydeliggjorde, at spændingerne mellem de to fightere er på kogepunktet.
’Ingen Udvej’ - braget mellem Patrick Nielsen og Mark O. Madsen - er hovedkampen ved Olympian Fight Night i K.B. Hallen lørdag aften.
Mark O. Madsen vs Patrick Nielsen
Kampen kan kun ses som pay per view og koster 499 kr.
På viaplay.dk/ppv kan du se, hvordan du sikrer dig adgang til kampen
Der er også få billetter tilbage til K.B. Hallen, som kan købes på billetlugen.dk