Drukhistorier

Passion Pit

Lad mig fra starten gøre det klart for enhver, at jeg nok i manges øjne vil blive betragtet som dekadent. Moral lever ikke i overflod i mit hoved, og jeg tænker ikke altid over konsekvenserne af mine handlinger. Dette munder ud i en livsstil beriget med utallige sjove episoder. Denne historie tager udgangspunkt i en weekendtur til Sjælland sammen med min gode ven Alexander.

Passion Pit
Af 30. oktober 2009
205165

Alex og jeg har aldrig rigtig interesseret os for politik. Vi kender selvfølgelig til det politiske system og til de forskellige spilleregler på denne bane, og vi har skam også en klar ide om til hvilken side af midterlinjen vi hører til, men derudover er vores engagement for politik lig 0.

Derfor undrer det mig også til stadighed, hvordan vi blev bestyrelsesmedlemmer i en ungdomspolitisk afdeling. Det startede vel med en formodning om, at dette måtte være en af måderne hvorpå vi kunne møde kønne, intelligente kvinder i et forum fyldt med mænd uden de store forføriske evner. Denne formodning vidste sig hurtigt at være rigtig.

Vi sidder i toget med kursen rettet stik øst. Jeg kigger skeptisk på Alex idet han hiver en lommelærke op af inderlommen. Jeg husker tydeligt vores politiske formands vise ord inden vi tog med toget mod Sjælland; ”..og husk nu, at det er forbudt at møde op til dette kursus beruset”. Jeg smiler lidt ved tanken, og prøver at forestille mig, hvordan et politisk kursus på nogen måde kan være sjovt uden brug af alkohol.

Alex og jeg har gennem de seneste år skabt os en forkærlighed for whisky. Alex opremser stolt et navn på whiskyen; et navn som siger mig intet. Jeg har aldrig helt forstået hvorfor vi bliver ved med at købe åndssvagt dyre mærker, når ingen af os rigtig kan smage forskel på en 18 års Glenfidich og en Jack Danial’s fra Bilkahylden.

Indholdet glider dog nemt ned, og fylder mig med en dejlig varm følelse i kroppen. Jeg elsker Alex for sin evne til altid at huske sin lommelærke. Selv første dag på universitetet husker jeg ham tage sin lommelærke frem, med et skævt smil på læben, inden rektoren gik på talerstolen for at starte på sin velkomsttale. Nogle synes vi drikker for meget, andre ser op til os for vores libertineragtige levevis.

Vi ankommer til en folkeskole, som danner rammer om dagens begivenheder. Vi kender ikke nogen her, og først efter en diskussion med fyren i døren, og efter jeg små fornærmet hiver et medlemskort op af tasken lukker han os ind. Det er sjovt hvordan folk tror de er noget her, blot fordi de har et navnskilt med den fornemme titel ”politisk ordfører”.  Jeg ler indvendigt, og minder mig selv om, at jeg knepper flere piger end ham – en reminder jeg ofte bruger når jeg føler behov for et ego-boost.

Vi har valgt en linje som hedder ”argumentationsteknik”. Vi hører lidt om måder hvorpå en debat kan drejes til ens fordel, og andet mundævl fra garvede ungdomspolitikere.

Fyren som styrer kurset virker som en cool nok fyr. Han er velartikuleret, virker selvsikker og har sindssyg dårlig tøjstil. Dette er åbenbart kutyme for mange ungdomspolitikere. Mange er iklædt nydeligt nystrøgne skjorter i håbet om at fremstå professionelle og stilfulde, hvilket i sig selv er cool. Men kæden falder af når næsten alle deres skjorter er købt to numre for store.

Jeg kigger rundt på mine meddeltagere, og associerer mest af alt deres skjorter med klovnedragter. Endnu engang får jeg et smil på læben.  Jeg prøver at forestille mig en boksering med Kessler i kamp mod Jesper Skibby. Konkurrencen i aften bliver ikke-eksisterende, og pludselig bliver grundlaget for at være en del af dette inferno igen helt klart for mig: At møde kønne piger i et unfair game i vores favør.

205166

Jeg ved ikke hvad vi tænkte på, da vi pakkede vores taske med festtøj til om aftenen. Tanken slår mig først, da Alex og jeg går ind i festsalen. Her er dækket fornemt op til bespisning, og rundt omkring de små borde med lys og dekorationer står folk og kigger mærkeligt på os. Jeg kigger først på dem, og dernæst ned af mig selv. Jeg ser Alex gør det samme.

Alle mændene i salen har skiftet til jakkesæt med hvid skjorte og dertilhørende slips eller butterfly. Pigerne har festkjoler på. Jeg kigger igen op, og ser at folk stadig betragter os, som var vi sendt fra Mars. Jeg smiler skævt til Alex. Han er iført meget stramtsiddende blå jeans, en Pa:nuu hættetrøje i ca. 10 forskellige pangfarver, alt for slidte Kawasaki sko og Tom Cruise attitude. Jeg selv har en lyserød Björkvin T-shirt på, et skævt løst bundet slips og Cheap Monday bukser.

Vi ser baren som noget af det første. Synet gør mig i munter stemning, og den kun forstærkes idet jeg ser priserne på shots. 10 kr. pr. stk. – ja tak. Vi bestiller tequila shorts, og drikker dem inden de næste i køen når at bestille. Vi bestiller vores forråd af alkohol til middagen.  Idet jeg vender mig om for at finde en plads ved bordene, mærker jeg tydeligt hvordan tequilaen langsomt gør sin magt gældende, idet den møder godt selskab af whiskyen i mit blod.

Vi sætter os ved bordet med den største koncentration af piger. Jeg siger hej til pigen ved min højre side. Hun har kort blondt hår, blå øjne og virker meget ædru. Jeg introducerer mig selv, og hælder vin op til kanten af hendes glas. Til min forbavselse tager hun tre store slurke af glasset, og sætter det tilbage på bordet med et glimt af triumf i hendes blå øjne. I like this girl.

Jeg tænker hurtigt, at det er min pligt at belønne hende for denne præstation, så jeg hiver nogle krøllede klistermærker op af min baglomme. De forestiller stjerner, og er en del af en barnlig leg Alex og jeg havde kørende på dette tidspunkt. Når nogen har gjort sig specielt bemærket, giver vi dem en bedømmelse fra 1 stjerne til 5 stjerner. Det gælder alle lige fra piger på dansegulvet til kassedamen i Netto.

Jeg piller sirligt 3 klisterstjerner af min samling, og placerer dem passioneret på hendes balkjole. Kjolens materiale gør, at de ikke sidder ret godt fast, så jeg er nødt til at trykke hårdt før at de hæfter. Pigen skæver ned på mine hænder som trykker og trykker for at sætte stjerner fast på hendes kjole – måske en anelse for tæt på hendes kavalergang. Jeg kigger stolt op på hende og forklarer, at hun har fortjent 3 stjerner, og at hun måske – hvis hun er meget heldig kan få flere stjerner i løbet af aftenen. Pigen griner af min barnlighed. Jeg vælger at se dette som et godt tegn.

205168

Jeg åbner dansegulvet med Alex. Vi har tradition for at danse sammen, og vi gør det okay. Han styrer og jeg følger efter. Det ser garanteret feminint ud, især taget i betragtning, at jeg har lyserød T-shirt på. Men vi er fulde, og bekymringen for at virke homo har aldrig rigtig rørt mig. Fuck at folk kigger, så længe vi morer os. Og det gør vi.

Alex er fuldere end jeg, hvilket er lidt en præstation. Jeg fortæller om hestepigen, og han overgår mig som sædvanligt med en endnu mere imponerende historie. Han har slikket en pige udenfor. Hun har en kæreste, og Alex udpeger fyren i mængden. Han er politisk ordfører, hvilket gør hende til lidt af et catch i disse kredse. Mit mål for denne aften bliver hermed at overgå Alex.

Jeg er oppe på at have kysset med to piger nu. Den sidstnævnte af diskutabel kvalitet. Men der var ikke andre som faldt for min hestelyd. Til gengæld har jeg mødt en absolut cool fyr. Han siger dumme ting ligesom mig, men er 100 % mere akavet omkring piger. Vi står på et tidspunkt ved siden af en kvinde og pludselig mærker han spekulativt efter på hendes arm. Han kigger op på hende med hans fjoget ansigtsudtryk og spørger med københavner dialekt ”Hey, træner du? Du har sku da mange muskler, huh? Du kan være min bodyguard for i aften”. Den her fyr er morsom og jeg er færdig af grin. Pigen vender sig væk, og halvvejs løber over mod hendes veninder for at komme i sikkerhed. Det er et smukt syn.

Jeg er blevet for fuld til at tænke på piger. I stedet vælger jeg baren som glimrende alternativ. Det er sjovt hvordan ens indtagelse af alkohol stiger i takt med promillen. Jeg nyder mine drinks og mærker deres positive indtog på min krop.

Mere alkohol var en dårlig ide. Jeg snakker med flere piger og ved ikke hvad jeg siger. Det er sikkert forfærdelig pinligt eller vildt underholdende. Én af de to.

Jeg lyser helt op i det øjeblik jeg ser pigen med stjernerne. Hun gengælder mit smil og vi starter en samtale. Jeg lægger voldsomt meget an på hende. Hun siger hun har en kæreste. Jeg hører ikke efter og spørger i stedet om vi skal danse. Hun siger nej og jeg tager hendes stjerner fra hende. Hun bliver halvfornærmet og går sin vej. Nice job.

Jeg ender på et tyndt liggeunderlag med en oplynet sovepose over mig og en random tøs. Tøsen er valgt udelukkende på grund af hendes velvilje til at låne mig sengeplads og sovepose. Alex har stjålet min og sover i et fjernt hjørne sammen med en lyshåret pige. Jeg under ham min sovepose, men kan kommer til at skylde shots.

Min sengekammerat er ikke grim. Det fortæller jeg mig selv flere gange. Vi ligger tæt, og hun siger ting til mig, jeg ikke helt kan tyde. Sex er udelukket. Jeg har knap motivation til at skubbe hende væk fra hovedpuden. Dette gør jeg dog alligevel til sidst inden jeg falder i søvn.

205169

Det er blevet mørkt udenfor, og jeg er fuld. Ikke fuld som i ”jeg vælter uhæmmet rundt konstant ude af balance”, men mere i retningen af ”jeg siger mærkelige ting til piger, som giver absolut ingen mening”.

Min selvtillid er dog stadig på niveau med James Bonds, og efter min opfattelse betyder det ikke så meget hvad man siger, men mere hvordan det siges. Jeg ser en pige i sort kjole og starter samtalen med en lyd. En hestelyd, eller rettere den lyd man laver når man ønsker en hest skal stoppe. ”Pruszts”. Hun kigger forunderligt på mig, uden rigtig at kende det rigtige svar til min åbningskommentar.

Jeg smiler forførerisk til hende, introducerer mig som James Bond og spørger om hun er ”hestepige”. Igen er hun ikke helt sikker på det rigtige svar på spørgsmålet så jeg uddyber, at jeg er meget tiltrukket af ”hestepiger”, og er på udkig efter den nye Tina Lund. Hun siger hun ikke er hestepige, men alligevel føler jeg en vis lyst fra hendes side til, at samtalen skal fortsætte. Jeg kigger dog skuffet på hende, og forklarer hende, at vi ikke kan snakke sammen mere. Hun er jo ikke heste-pige!.

Jeg vender mig halvt om, og afviser hende bevidst en anelse for meget. Pigen tager fat i min arm og drejer mig opmærksomhedskrævende tilbage mod hende. Jeg træder med vilje meget tæt på hende, så vi står ansigt til ansigt med få centimers mellemrum.

Hun har brune øjne, og hun dufter af alkohol. Dette er godt. Måske er vi næsten samme sted på drunk-skalaen, og jeg tager derfor en chance for at dreje samtalen til et andet niveau. ”Er du en god kysser i det mindste?”. Det tror hun nok hun er. Jeg fortæller hende hvordan jeg kysser. Hun siger det lyder meget rimeligt. Jeg siger vi bør kysse, og sætter bevægelsen i gang inden hun når at svare. Vi kysser intenst og længe.

Alexander, hvad er der sket med håndvasken?

Læs også: Alexander, hvad er der sket med håndvasken?

I byen med A-kassen

Læs også: I byen med A-kassen

Drukhistorier

Se flere artikler