Pakkeløsningen!
At indlede et forhold til en enlig mor...
Tankerne har for mit vedkommende også været mangfoldige og hver en situation er blevet gennemanalyseret.
Skal - skal ikk.
Kan - kan ikke.
Det er sgu ikke sådan lige til. Allerede fra dag et, kaster man sig ind i et forhold med forpligtigelser.
Der er ikke samme mulighed for, at nyde den spontane ide, for her er der småfolk at tage hensyn til. Ja - i flertal. Det gør så ikke situationen nemmere, for pludseligt er ansvaret fordoblet i løbet af et spiltsekund.
Kort fortalt: Pallisgaard har mødt en pige, der er mor til to små purke på hhv. tre og syv år. Her er der ikke noget der hedder spontan elskov på sofaen, for hvad hvis en af de små kommer ind, og ser "manden" i gang med mor? Worst case scenario...
Det største spørgsmål var vel nok, om jeg var klar til, på sigt at skulle indtage rollen som den ansvarlige og opdragende forælder i en familie, hvor der hver anden weekend var en anden "han", der skulle opdrage på de to små?
Ville jeg kunne magte rollen som far og handle herefter? Umiddelbart er det en naturstridig tanke, at skulle opdrage på en andens mands afkom, men så er det jo også her, at mennesket adskiller sig fra det instinktstyrrede dyr.
At tage vare på et andet meneske og forme det og forberede det enkelte in
Jeg er selv vokset op uden far af nogen nævneværdig karakter, så svarene på ovenstående spørgsmål kan sammenfattes i en enkelt sætnig: "Jeg er klar til, at være den far for de to små, som min far - og stedfar, aldrig var for mig."!
Derfor gør jeg som Gus Hansen og går "All In", for hvem kan sige nej til en luxuspakke...?
Jeg er fra nu af kendt som Michael Pallisgaard, potent poet og papfar in spe.
Skal - skal ikk.
Kan - kan ikke.
Det er sgu ikke sådan lige til. Allerede fra dag et, kaster man sig ind i et forhold med forpligtigelser.
Der er ikke samme mulighed for, at nyde den spontane ide, for her er der småfolk at tage hensyn til. Ja - i flertal. Det gør så ikke situationen nemmere, for pludseligt er ansvaret fordoblet i løbet af et spiltsekund.
Kort fortalt: Pallisgaard har mødt en pige, der er mor til to små purke på hhv. tre og syv år. Her er der ikke noget der hedder spontan elskov på sofaen, for hvad hvis en af de små kommer ind, og ser "manden" i gang med mor? Worst case scenario...
Det største spørgsmål var vel nok, om jeg var klar til, på sigt at skulle indtage rollen som den ansvarlige og opdragende forælder i en familie, hvor der hver anden weekend var en anden "han", der skulle opdrage på de to små?
Ville jeg kunne magte rollen som far og handle herefter? Umiddelbart er det en naturstridig tanke, at skulle opdrage på en andens mands afkom, men så er det jo også her, at mennesket adskiller sig fra det instinktstyrrede dyr.
At tage vare på et andet meneske og forme det og forberede det enkelte in
Jeg er selv vokset op uden far af nogen nævneværdig karakter, så svarene på ovenstående spørgsmål kan sammenfattes i en enkelt sætnig: "Jeg er klar til, at være den far for de to små, som min far - og stedfar, aldrig var for mig."!
Derfor gør jeg som Gus Hansen og går "All In", for hvem kan sige nej til en luxuspakke...?
Jeg er fra nu af kendt som Michael Pallisgaard, potent poet og papfar in spe.
