Connery

Paintball Aalborg 21-07-07

Der var skruet op for charmen da Connery.dk's brugere mødtes i Dobbelt-A til Paintball, Grill, og Gaden!

6 ud af 6 stjerner
Paintball Aalborg 21-07-07
Dagen var kommet. Dagen hvor der skulle pløkkes ligesindede i en grusgrav udenfor Aalborg. Dagen hvor der skulle hygges, grines og festes. Connery Paintball i Aalborg var skudt i gang!

Festen startede allerede i bilerne på vej mod det mørke Jylland. Personligt var jeg havnet i bil sammen med Jammi, Myren og El Guapo - og hvilken kombi!

Noget i kommunikationen var gået galt undervejs, og der var akut mangel på Boten Anna! Jeg havde kaldt shotgun og måtte tage på min kappe at musikken slet ikke fungerede.

Løsningen fandt vi på vejen; Monarch Motorvejstankstation/restaurant! Det er ikke første gang Monarch har reddet nogen, det siger jeg jer. Hvis der er noget Monarch kan, så er det akutte redninger, uanset situationen!

'Summer party Hits' blev kastet på disken, og den kan varmt anbefales hvis nogen skulle være i den heldige situation at komme forbi Monarch. Vi smækkede CD1 i og lagde ud med nr. 15, og så var festen startet!
ANNONCE
Paintball Aalborg 21-07-07
Vel ankommet til mødestedet i Aalborg blev bilerne pakket med folk før afgang mod paintball-stedet. Der var overraskende god respons på vores, allerede hårdt oparbejdede, gode stil fra bilturen til Aalborg så selvom der var nye mennesker på plads på bagsædet så var nr. 15 stadig en sikker vinder, da vi kørte afsted.
ANNONCE
Paintball Aalborg 21-07-07
Ved ankomst til paintball-stedet var vi allerede en time bagud i forhold til tidsplanen, så vi sprang i sparkedragterne og påførte os masker, våben og dårlige nerver. Sidstnævnte primært forbeholdt den kvindelige del af deltagerne.

Banen derude var delt op med 2 baser, en til hvert hold. Der var åbent landskab, skov, små skyttehuse og tønder. Hvert hold fik udleveret et flag der skulle ligge ved basen, som skulle erobres af det andet hold.

Der blev anvendt en del forskellige strategier. Her kan nævnes at  Haps og Kamz kæmpede en seriøs kamp, de fik snipet og løbet, og virkede generelt temmelig koordinerede på banen.

Andre havde valgt en mere modig og mindre struktureret spillestil, f.eks. Spaff og DonBacardi. Den handlede primært om at løbe hurtigt frem og skyde meget og længe! Der blev ikke taget hensyn til de folk der allerede var skudt og sad på basen. Og en modstander er selvsagt mere død efter 6 skud i ryggen end 1.

Andre var så bare utroligt bange og sad og passede på flaget, godt gemt i en busk. Rappel og Sniarn havde også en glimrende strategi; Lad være at gå frem, bare lig her og vent på de kommer og så skyd... eller bliv skudt!

En enkelt bruger havde en eller anden total-kamikaze-strategi. Fuldstændigt uden kontrol skød han i alle retninger, hele tiden, og løb frem fuldstændig uden at vide hvor han ville hen, han skulle bare pløkke alt ned der havde en puls, også egne holdkammerater. Til gengæld blev han skudt efter 1 minut hver gang han var på banen. Det var smukt El Guapo. Ingen var i hvert fald i tvivl om hvor de var blevet ramt, hvadend det var midt i hovedet eller på pehken; personlig tak for dette kan rettes til Spaff.
Vejret var fantastisk, og sparkedragterne varme, adrenalin i kroppen, og løb i terræn var en hård kombi. Så efter en times ophedet kamp endte vi uafgjort, og med akut væskemangel!
ANNONCE
Paintball Aalborg 21-07-07
Efter kølige forfriskninger, og en køretur med nr. 15 på repeat, og derefter et hurtigt bad, kaldte Krathuset! Krathuset er et overdækket spejderhus i skoven, hvor der skulle grilles. Umiddelbart primært benyttet af skovsnegle men i dagens anledning var der pyntet op med fakler og stearinlys overalt og dækket op til fest. Der stod velkomstdrinks klar og til formålet var der indkøbt Webergrill, og menuen bestod af poussiner og kalvemørbrad, med tomatsalat, nye danske kartofler vendt i friske krydderurter, ratatuille, ovnstegte kartofler, brocollisalat, og meget mere!

Showoff og Spaff var blevet sendt alene i Bilka og der manglede i hvert fald ikke noget! Showoff stod for at tilberede al maden, og det smagte himmelsk. Måltidet var tiltrængt men det var fuldstændig formidabelt, uden tvivl.

Efter maden var der akut behov for musik. Det kunne ikke lade sig gøre at køre bilen ind på skovvejen, da skoven var spærret af en massiv bom. Efter mange ihærdige forsøg på at afmontere bommen måtte det sandes at den eneste løsning var den universelle formel (vold * hastighed). 2 gange Mads blev sendt af sted med en hammer til 10 kroner fra Harald Nyborg, og vi ved jo alle, at det løser alle problemer! Låsen blev smadret, porten blev åbnet og så skulle man da være et svin hvis man ikke lige skulle ringe til skovfogeden i en kæmpe brandert og opgive alle sine personlige oplysninger og telefon nummer, bare så han vidste hvem der havde smadret skoven, sådan Showoff! Hvad vigtigere er, der kunne nu høres Boten Anna, DOTA samt andre klassikere og laves tilhørende moves.
ANNONCE
Paintball Aalborg 21-07-07
Så blev der drukket, der blev vist patter, der blev snavet, der blev skrålet fællessange, der blev grinet, danset og snakket Connery i skoven!

Herefter måtte enkelte (læs: Jammi) bukke under for mængden af indtaget alkohol og tage hjem, mens vi andre tog i byen. Herefter er det lidt svært at beskrive hvad der skete. Men vi startede ud med at vurdere at man da skulle være et svin, hvis man ikke lige skulle tage et par billeder og så skride hjem i seng... Sådan skulle det så ikke gå!

I grove træk kan man sige at vi startede på Cube. Af nævneværdige ting der skete her var marsvinets strip på dansegulvet og Spaff's store fascination af musikken, som lagde grobund for aftenens danse-moves: ding ding digge digge ding ding ding, for eksempel:
ANNONCE
Paintball Aalborg 21-07-07
Herefter besluttede vi os for at gå - måske hjem, men i hvert fald videre; alle var trætte og kl. var 3 om natten. Men så slog det os, for det var da fesent at gå hjem: Man skulle da være et svin hvis man ikke kunne drikke en kaffe og Baileys! Så det gjorde vi. Mange gange!
ANNONCE
Paintball Aalborg 21-07-07
El Guapo scorer aldrig, så han fik hjælp dertil, men det hjalp ingenting. Spaff var ellers pænt engageret med at lede efter gode trunter til  El Guapo men det var som om han var helt handlingslammet i situationen.
Paintball Aalborg 21-07-07
Af andre nævneværdige ting kan man ikke undgå at inddrage at Det onde marsvins hanekam smager efter sigende af jordbær. El Guapo tog flere bidder af den i løbet af aftenen. Andre smagte mere af appelsin/abrikos, men det handlede mere om enkelte mandlige Connery-brugeres ubeskrivelige trang til at tømme en halv tube Lipgloss i kæften.

Generelt kan man ikke komme udenom at gaden den 21-07-07, grundet Connery.dk's indtræden, emmede af kærlighed og mennesker der kom hinanden lidt ved. Og sammenholdt med at vi alle jo er håbløse romantikere så måtte det jo eksplodere i noget stort.
ANNONCE
Paintball Aalborg 21-07-07
Jeg ville ønske at jeg kunne bortforklare disse videoer med at det hele er internt, men jeg forstår det heller ikke så jeg vil nøjes med at sige at 'man skulle nok have været der!'.

Moralen med denne artikel må helt klart være: Man skulle da være et svin hvis man ikke var til paintball i Aalborg!
ANNONCE
Del

Seneste nyt

Annonce