Påske #2
Påsken er over os. Vi har fri, men hvorfor egentlig? og hvad brugte man disse dage på før i tiden?
Her er så anden del af påske artikelserien.
Læs første del her
Påskeharen:
Påskeharen ikke særlig gammel, hvis man ser på den i forbindelse med de danske traditioner. I vore dage er påskeharen en ligeså vigtig påskepynt som lam, kyllinger og æg. I Danmark er det skik, at børnene påskemorgen går ud i haven og leder efter de æg, som påskeharen har været og lægge i nattens løb.
Påskeharen stammer oprindeligt fra Tyskland og England, men den er også kendt ovre i Amerika. I Danmark var haren oprindeligt regnet for et ondt og ulykkebringende dyr. Man turde endda ikke spise harekød i nogle dele af landet. Haren har på trods af dette ikke sluppet for at blive jaget, da man gerne vil have dens skind og fordi den ofte stjal afgrøder m.m. Hvorfor folk så haren som noget farligt, var at Fanden og hekse tit antog hareskikkelse.
Læs første del her
Påskeharen:
Påskeharen ikke særlig gammel, hvis man ser på den i forbindelse med de danske traditioner. I vore dage er påskeharen en ligeså vigtig påskepynt som lam, kyllinger og æg. I Danmark er det skik, at børnene påskemorgen går ud i haven og leder efter de æg, som påskeharen har været og lægge i nattens løb.
Påskeharen stammer oprindeligt fra Tyskland og England, men den er også kendt ovre i Amerika. I Danmark var haren oprindeligt regnet for et ondt og ulykkebringende dyr. Man turde endda ikke spise harekød i nogle dele af landet. Haren har på trods af dette ikke sluppet for at blive jaget, da man gerne vil have dens skind og fordi den ofte stjal afgrøder m.m. Hvorfor folk så haren som noget farligt, var at Fanden og hekse tit antog hareskikkelse.
Påskeægget:
Påskeægget stammer fra mange år tilbage, men først i 1900-tallet begyndte man at lave dem af chokolade. Nogle af de ældste påskeæg man hører om i dansk historie stammer fra Leonora Chritines "Jammersminde" fra 1667. Hun fortæller her om hvordan hun udvekslede og dekorerede påskeæg med en medfange. Man har dog hørt om at man i middelalderen farvede æg i fornemme kredse.
På en del gårde rundt om i Danmark fik karle og piger et vis antal æg, som de kunne bruge som de lystede. Enten legede de med dem, spiste dem eller dekorerede dem og brugte dem til pynt. Æg var en delikatesse, da man ikke som i dag havde mange af dem. Man kunne tidligere se børn gå rundt og synge for at få æg sådan at de kunne lege alle påskens hyggelige lege. Chokoladeæggene kom først til i starten af 1900-tallet, men i slutningen af 1800-tallet var man begyndt at lave sukkeræg, som er forløberen til chokoladeæggene.
De første chokoladeæg ser man i firmaet "Galle og Jessens" priskuranter fra 1917, men man ved ikke om fænomenet er ældre end det. Chokoladeæggene blev populære i 1920"erne og 30"erne, og fik efter anden verdenskrig sit endelige gennembrud.
Påskeægget stammer fra mange år tilbage, men først i 1900-tallet begyndte man at lave dem af chokolade. Nogle af de ældste påskeæg man hører om i dansk historie stammer fra Leonora Chritines "Jammersminde" fra 1667. Hun fortæller her om hvordan hun udvekslede og dekorerede påskeæg med en medfange. Man har dog hørt om at man i middelalderen farvede æg i fornemme kredse.
På en del gårde rundt om i Danmark fik karle og piger et vis antal æg, som de kunne bruge som de lystede. Enten legede de med dem, spiste dem eller dekorerede dem og brugte dem til pynt. Æg var en delikatesse, da man ikke som i dag havde mange af dem. Man kunne tidligere se børn gå rundt og synge for at få æg sådan at de kunne lege alle påskens hyggelige lege. Chokoladeæggene kom først til i starten af 1900-tallet, men i slutningen af 1800-tallet var man begyndt at lave sukkeræg, som er forløberen til chokoladeæggene.
De første chokoladeæg ser man i firmaet "Galle og Jessens" priskuranter fra 1917, men man ved ikke om fænomenet er ældre end det. Chokoladeæggene blev populære i 1920"erne og 30"erne, og fik efter anden verdenskrig sit endelige gennembrud.
Gækkebreve (Bindebreve):
Forløberen til det vi i dag kender som gækkebreve var de tyske bindebreve, som man har brugt i Danmark siden 1600-tallet og frem til 1800-tallet. Bindebreve var en slags drillebrev, som man gav til folk på deres navnedag eller på en af de fire tamperdage. Tamperdagene kan findes udfra følgende ramse:
Onsdag efter aske vi tamperdage få,
Onsdag i pinseuge ligeså,
Onsdag efter hellig korsets fest,
Onsdag efter Kucia komme tamperdage vist.
Et bindebrev kunne bl.a. indeholde et vers som fx:
"Jeg binder dig hverken med bånd eller bast
Men med en silkesnor så fast
Nu venter vi på, at du et gilde vil give
med kaffe mjød og kringler fin
alt efter viljen din
og frie musikanter
Byd til gilde hvem du vil
og hvem dit sind står til
mig du ikke forglemme må..."
På den måde bandt man folk op på aftaler. Det er lidt ligesom man i dag kræver et påskeæg til gengæld hvis ikke folk kan gætte hvem der har skrevet gækkebrevet. Bindebrevene kunne i modsætning til vores tids gækkebreve godt være skrevet af flere personer, som afkrævede en fest fra en anden. Man var bundet til at opfylde ønsket hvis man havde rørt ved brevet, hvis ikke så kunne man gå fri. Selve gækkebrevsdelen med at sende breve med prikker hvor den anden så skal gætte navnet er en dansk tradition, som faktisk ikke har bredt sig ud over landets grænser.
Forløberen til det vi i dag kender som gækkebreve var de tyske bindebreve, som man har brugt i Danmark siden 1600-tallet og frem til 1800-tallet. Bindebreve var en slags drillebrev, som man gav til folk på deres navnedag eller på en af de fire tamperdage. Tamperdagene kan findes udfra følgende ramse:
Onsdag efter aske vi tamperdage få,
Onsdag i pinseuge ligeså,
Onsdag efter hellig korsets fest,
Onsdag efter Kucia komme tamperdage vist.
Et bindebrev kunne bl.a. indeholde et vers som fx:
"Jeg binder dig hverken med bånd eller bast
Men med en silkesnor så fast
Nu venter vi på, at du et gilde vil give
med kaffe mjød og kringler fin
alt efter viljen din
og frie musikanter
Byd til gilde hvem du vil
og hvem dit sind står til
mig du ikke forglemme må..."
På den måde bandt man folk op på aftaler. Det er lidt ligesom man i dag kræver et påskeæg til gengæld hvis ikke folk kan gætte hvem der har skrevet gækkebrevet. Bindebrevene kunne i modsætning til vores tids gækkebreve godt være skrevet af flere personer, som afkrævede en fest fra en anden. Man var bundet til at opfylde ønsket hvis man havde rørt ved brevet, hvis ikke så kunne man gå fri. Selve gækkebrevsdelen med at sende breve med prikker hvor den anden så skal gætte navnet er en dansk tradition, som faktisk ikke har bredt sig ud over landets grænser.
Vintergæk vs. sommergæk:
Nu når det er tid for gækkebreve er det også tid for vintergækken, da et hvert gækkebrev bør indeholde en, helst i presset form. Kært barn har mange navne som man siger og også vintergækken var tidligere kendt under navne som bla. vinterlilje, blideslilje, kyndelmisselilje, februarlilje m.m.
Selve gækkenavnet optræder først i 1800-tallet og der kaldte man blomsten for sommergæk. Efterhånden som tiden gik, begyndte folk at kalde den for vintergæk. Dette var til stor fortrydelse for bl.a. Adolf Drewsen, som havde den holdning at sommergæk måtte være det rigtige navn.
I februar 1862 sendte han et brev og en potte med vintergækker til H.C.Andersen. Drewsen havde engang fortalt H.C.Andersen om sin kamp mod det "falske og upoetiske Flag", (navnet vintergæk) som den stakkels blomst måtte trækkes med.
Andersen lovede, at han ville skrive et eventyr med titlen "Sommergæk", for derigennem at slå det "rigtige" navn fast én gang for alle. Eventyret blev også skrevet, men den sidste del af det -hvor vintergækken siger, at den vil kaldes sommergæk - blev strøget, da eventyret blev genoptrykt i 1866.
På trods af H.C. Andersens eventyr kalder man i dag stadig blomsten for vintergæk.
Imorgen vil jeg se nærmere på: påskekyllinger, lam, påskefrokost, påskeskikke m.m.
Nu når det er tid for gækkebreve er det også tid for vintergækken, da et hvert gækkebrev bør indeholde en, helst i presset form. Kært barn har mange navne som man siger og også vintergækken var tidligere kendt under navne som bla. vinterlilje, blideslilje, kyndelmisselilje, februarlilje m.m.
Selve gækkenavnet optræder først i 1800-tallet og der kaldte man blomsten for sommergæk. Efterhånden som tiden gik, begyndte folk at kalde den for vintergæk. Dette var til stor fortrydelse for bl.a. Adolf Drewsen, som havde den holdning at sommergæk måtte være det rigtige navn.
I februar 1862 sendte han et brev og en potte med vintergækker til H.C.Andersen. Drewsen havde engang fortalt H.C.Andersen om sin kamp mod det "falske og upoetiske Flag", (navnet vintergæk) som den stakkels blomst måtte trækkes med.
Andersen lovede, at han ville skrive et eventyr med titlen "Sommergæk", for derigennem at slå det "rigtige" navn fast én gang for alle. Eventyret blev også skrevet, men den sidste del af det -hvor vintergækken siger, at den vil kaldes sommergæk - blev strøget, da eventyret blev genoptrykt i 1866.
På trods af H.C. Andersens eventyr kalder man i dag stadig blomsten for vintergæk.
Imorgen vil jeg se nærmere på: påskekyllinger, lam, påskefrokost, påskeskikke m.m.
