Origin PlayStation 4-Xbox One-Nintendo Switch-PC-konsol
Big O er den ultimative gaming-maskine!
Det amerikanske gamerbrand Origin, har skabt en helt absurd maskine: The Big O - deres bud på den ultimative spillemaskine.
Den vanvittige maskine er en sammenbygget PC, der også driver en indbygget PlayStation 4 Pro, en Xbox One X og et Nintendo Switch dock-setup. Sammen med en top of the line gamer-PC - selvfølgelig.
Det er ikke en maskine, der sådan rigtig er kunder til - men mere et, fordi vi kan projekt - men det gør det ikke mindre imponerende.
Systemet gør det blandt andet muligt at skifte i mellem de forskellige konsoller og PC-delen, men det er selvfølgelig også muligt, at spille på flere af konsollerne samtidig, på forskellige skærme. Samtidig er det et setup der tager mindre plads, end hvis man skulle have hvert eneste device stående for sig - og oveni købet, en væsentlig lettere måde at arbejde på, hvis man eksempelvis er en af dem, der lever af at streame deres gameplay - på tværs af platforme.
Hele systemet er plugget op til kabinettet - alle er koblet op på en 4K HDMI switch, en ethernet-port, der sender signal til alle systemer - men dedikerede USB-porte til de forskellige systemer.
PC-delen er sammensat af blandt andet en Intel i9-9900k processor, et Nvidia Titan RTX Grafikkort, 64GB Corsair Dominator RAM og 14 terabyte HDD og 2x2TB Samsung 970 NVMe diske til styresystemet. Selvfølgelig også et Elgato 4K60 Pro screencapture-kort.
Som sagt er systemet ikke direkte til salg, men Lewis fra Unbox Therapy, har lavet en gennemgående video af setuppet - og det er overdrevet fedt, på den nørdede måde.